Nyhed

Gwen Stefani er tilbage efter sit "sweet escape"

Sangeren er klar med sit første soloalbum i syv år

Det er hele syv år siden, at Gwen Stefani udgav sit seneste album This is What The Truth Feels Like. Efter en lang pause er har den amerikanske sanger nu offentliggjort, at hendes femte studiealbum Bouquet lander til november.

Gwen Stefani offentliggjorde nyheden på sin Instagramprofil med beskrivelsen: "Mit femte studiealbum, ‘Bouquet’, vil stå i fuldt flor den 15. november". Billederne viser albumcoveret, samt et billede af tracklisten, der blandt andet indeholder et nummer med sangerens mand, countrysangeren Blake Shelton. Opslaget kommer kort efter, at sangeren delte en reel, der teasede for albumtitlen.

Derudover deler Gwen Stefani, at vi allerede fredag den 20. september, får en forsmag på, hvad vi kan forvente af det kommende album, når den første single "Somebody Else’s" fra albummet lander. 

Gwen Stefani kan i år fejre 20 års jubilæum med debutalbummet Love Angel Music Baby fra 2004, der indeholder nogle af popikonets største hits, heriblandt "Hollaback Girl" og "Rich Girl". Inden sangerinden begik sig ud som soloartist, kunne man finde hende i bandet No Doubt, der fik enorm succes efter udgivelsen af albummet Tragic Kingdom fra 1995, der blandt andet indeholdte de store hits "Don't Speak" og "Just a Girl", som skaffede gruppen hele fire grammy nomineringer. Gruppen er stadig aktiv og optrådte til dette års Coachella.


BAKSPEJLET: Da Gwen Stefani indtog Forum - se de flotte billeder

ANNONCE