Nyhed

HØR: The Weeknd spiller nye sange ved livestream-koncert

R&B-ikonet introducerede en håndfuld nye sange ved sin eksklusive koncert i São Paulo, som både kan ses og høres i artiklen

Den canadiske superstjerne The Weeknd leverede en mindeværdig optræden i São Paulo i lørdags (7/9, red.), hvor han, ifølge Billboard, præsenterede flere nye sange for første gang. Koncerten var en del af hans turné After Hours til Dawn, som blev livestreamet på YouTube for at give fans verden over mulighed for at deltage i begivenheden. The Weeknd gæstede Danmark sidste år med netop denne turné og imponerede GAFFA, der i forvejen havde skyhøje forventninger til koncerten. Derfor fulgte anmelderen op med fem store stjerner og døbte Abel Tesfaye: "en af vor tids største kunstnere."

Under koncerten i São Paulo debuterede The Weeknd med adskillige sange fra sit kommende album Hurry Up Tomorrow, herunder den brasiliansk-inspirerede sang "São Paulo", som ledsages af den lokale kunstner Anitta. ”Can’t Feel My Face”-sangeren præsenterede og optrådte dertil med en håndfuld andre nye numre, herunder ”Dancing in the Flames”, "Run Away" og "Heaven" og kombinerede de nye toner med en række af sine mest populære hits fra tidligere albums. Dermed blev den store livestreamede koncert endnu en smagsprøve på det kommende album.

Se og hør livestream-koncerten her: 


 

LÆS OGSÅ: BILLIE EILISH EROBRER FØRSTEPLADSEN: Overgår The Weeknd og Taylor Swift


ANNONCE