Nyhed

Jack White indleder retssag mod Trump-lejren

Jack White og Meg White fra The White Stripes har sagsøgt Donald Trump for at misbruge deres sang "Seven Nation Army" i en kampagnevideo

I august truede Jack White med at sagssøge Trump-lejren på baggrund af, at "Seven Nation Army" blev misbrugt i en kampagne, der støtter præsidentkandidaten Donald Trump. Nu har The White Stripes' Jack White og Meg White anlagt sag mod Donald Trump, hvor de anklager ham for at bruge deres hit "Seven Nation Army" i kampagnevideoen uden deres samtykke.

Donald Trumps vicekommunikationsdirektør, Margo Martin, postede en video på mediet X, som indeholdt The White Stripes-hittet "Seven Nation Army". Margo Martin har efterfølgende slettet det omtalte opslag, men det forhindrede ikke The White Strips' medlemmerne i at sagssøge Donald Trump og Margo Martin. I et opslag på Instagram skrev han: "Denne maskine sagsøger fascister". 

The Guardian har forsøgt at få en kommentar fra advokaten Ronald Coleman fra Dhillon Law Group, som repræsenterer Trump i sagen. Ronald Coleman har ikke udtalt sig direkte, men skrev i en e-mail, at sagsøgte endnu ikke var blevet forkyndt med papirer. 

Det er ikke første gang, kunstnere tager afstand fra Trumps brug af deres musik som en del af hans kampagner. Tidligere har vi kunnet berette om Foo Fighters og Céline Dion. Derudover har også Rihanna, Pharrell Williams, Panic! at the Disco samt arvingerne til Tom Petty krævet, at deres musik ikke bruges i Trumps kampagner.


Så sent som i slutningen af august sendte Universal Music en juridisk meddelelse til Trumps kampagne om deres uautoriserede brug af ABBA-sange som en del af hans kampagne for 2024.

LÆS OGSÅ: JACK WHITE: Trump-lejr skal forvente retssag for ulovlig brug af ikonisk hit

ANNONCE