Nyhed

Vild med dans-dommer er klar med ny single

Den 37-årige dommer har lagt danseskoene på hylden for en stund og udgiver nu ny sang

Den danske entertainer Sonny Fredie-Pedersen har i mange år danset sig ind i danskernes hjerter og blev i 2022 udnævnt som ny dommer i Vild Med Dans. Nu er multikunstneren klar med sin nyeste single "Yellow", under kunstnernavnet Sonny. Singlen er skrevet af Sonny selv og den multi-platin & Grammy-vindende producer Tommy Parker, der har udgivet musik for store stjerner som Doja Cat, Justin Bieber og Ariana Grande.

Ifølge en pressemeddelelse har Sonny på den nye udgivelse "Yellow" en upbeat og futuristisk lyd, inspireret af 80’er rock, hip-hop og country. En lyd, der ikke afviger fra sangerens allerede eksisterende bagkatalog.

Nummeret er Sonnys første udgivelse i 2024 og udkommer et år efter hans seneste single "Energy". Sonny har dog allerede hele to albums i baggagen nemlig albummet 10's fra 2022 og det mere R'n'B-inspirerede album International fra 2012, som GAFFAs anmelder i sin tid gav fire stjerner og roste med ordene: "Han synger udmærket, og så kan han til gengæld både danse og åbenbart producere."


Sonnys musik er særligt udbredt i USA, hvor han til dagligt bor. Herhjemme kender man ham dog måske bedre for sin rolle som Danny Zuko i Grease - The Musical,  Bjørn i Gummi Tarzan - The Musical, eller sin medvirken som vært i underholdningsprogrammerne Den Vildeste Danser og Vild med Dans på TV2. 

Hør den nye single her:


Sonny: International

ANNONCE