Nyhed

Beboere vinder sag: Royal Arena leverer ikke det, den skal

En afgørelse i Planklagenævnet er på borgernes side

Hvor bliver café- og butikslivet af? Det spørgsmål er nok blevet tænkt af mange borgere i Ørestad, siden de fik en ny (og meget stor) nabobygning. Da Royal Arena slog dørene op i området i 2017, var det nemlig med lovning om, at stueetagen i arenaen skulle bruges til caféer, butikker og andre virksomheder, der kunne skabe liv i lokalområdet. 

Læs også: FOTOSERIE: 50 Cent indtog Royal Arena med stort anlagt jubilæumskoncert

Sådan ser der dog ikke ud, hvilket fik Ørestad Syd Borgerforening til at klage til Københavns Kommune, der afviste sagen og sendte den afsted til Planklagenævnet. Fem år senere er der nu truffet en afgørelse, som falder til borgerforeningens side.

Royal Arena skal ændres, så den overholder lokalplanen, der blandt andet siger, at "mindst 75 procent af de markerede stueetagers facader anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter, cafeer og lignende, til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende samt til udadvendte fritidsprægede og/eller kulturelle funktioner." Det skriver TV2 Kosmopol.

Læs også: Her er Danmarks mest kendte spillesteder

Til lokalmediet fortæller PR Konsulent i Royal Arena, Jesper Traunberg, at Planklagenævnets afgørelse kommer bag på Royal Arena:

"Vi er overraskede over Planklagenævnets afgørelse og vil nu bruge tid på at nærlæse den. For nuværende har vi ikke yderligere kommentarer."

Læs også: Sådan anmeldte vi Andreas Odbjerg i Royal Arena

Royal Arena har en publikumskapacitet på 17.000 gæster og har lagt gulv til en række koncerter med internationale og danske stjerner såsom Nick Cave, Metallica, Bon Iver, The Minds of 99 og senest Sabrina Carpenter. Derudover fungerer arenaen også som en multihal, hvor der er plads til ishockey-, håndbold-, fodbold- og andre sportsturneringer. Arenaen er drives af et selskab under verdens største koncertbureau Live Nation. 

læs også: Hymns from Nineveh-frontfigur åbner op om depression i ny dokumentar

 


 

ANNONCE