Karl Blanchez følger i sin storebrors fodspor og er klar til indtage den danske popscene.
Måske du synes, der er noget velkendt over det fransk-klingende Blanchez. I så fald er du ikke forkert på den, selvom det nok er efternavnet Farlov, der får alvor får klokkerne til at ringe. Thor Blanchez Farlov har efterhånden etableret sig som lidt af en hitmager i dansk musik, og nu står hans lillebror klar til at gøre ham kunsten efter.
Læs også: Gobs går til tops
I morgen udkommer han nemlig med sin debut-ep Ægte & falsk under kunstnernavnet Karl Blanchez. Det annoncerer han i et opslag på Instagram, hvilket har fået flere kendte danske navne til at gribe begejstret til tasterne. Foruden storebror, har også Noah Carter, Benjamin Lasnier og Anton Edwards meldt sig i kommentarsporet.
Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.
Det er dog ikke helt ud af det blå, at ep’en udkommer. I løbet af 2024 har Karl Blanchez udgivet de to singler ”Sidste dans” og ”S.O.S”, hvoraf førstnævnte har over 300.000 afspilninger på Spotify. Hertil har han været support på Thor Farlovs efterårsturné og har efterhånden samlet sig en mindre følgerskare på diverse sociale medier.
Selvom passet viser Farlov, og giver associationer til det etablerede, arbejder Karl Blanchez for at etablere sig som et selvstændigt navn. Derfor er ep’en, snarere end at være opstået i de store, professionelle studier, i stedet opstået i kølvandet på sabbatårets forvirrede følelser og med en 1000 kroners mikrofon i hånden og barndomsvennen Frederik Schlundt i producerstolen. Det fortæller han i en pressemeddelse.
Den 21-årige sanger kommer dog ikke udenom, at han både i looks og lyd slægter sin bror på. På sine sociale medier har den upcoming sanger ikke blot delt udgivelsesdatoen for sin kommende ep, men også en bid af en kommende sang, der giver associationer til, hvad der lyder som en Farlovsk sommerbasker.
Hvis du er blevet nysgerrig, kan du høre mere til Karl Blanchez her: