Nyhed

Grøn Koncert meddeler, at "billetterne bliver revet væk"

Festivalarrangørerne har netop meddelt, at flere byer er udsolgt.

Fem dage efter, at Grøn Koncert åbnede billetsalget, kan arrangørerne annoncere, at seks ud af otte byer er udsolgt, hvor der kun er billetter tilbage i Esbjerg og Aalborg. "Billetsalget har igen i år sat rekorder, og der har aldrig været udsolgt i seks byer så tidligt på året," forklarer en pressemeddelelse.

Læs også: Her er årets turnéplan for Grøn Koncert

Allerede fem timer efter, at billetsalget åbnede, meldte karavanen udsolgt i to byer, Næstved og Valby. Denne bedrift slog ifølge en pressemeddelelse sidste års rekord, hvor alle billetter i den første by var revet væk efter 23 dage. 2024 var dertil anden gang, at Grøn Koncert kunne melde udsolgt, og koncertdagene i både Aarhus, Valby, Næstved, Odense og Tårnby blev udsolgt på en måned.


Rekordsætningen fortsætter, og Theis Petersen, indsamlingschefen for Muskelsvindsfonden, der sammen med Tuborg står bag koncertkaravanen, udtrykker sin taknemmelighed for gæsternes interesse og opbakning.

"Vi er kun lige kommet os over, at vi satte rekord med fem udsolgte koncertdage og 175.000 billetter den første salgsdag. Og nu kan vi også melde Kolding udsolgt! Nu retter vi blikket mod Aalborg og Esbjerg, hvor salget også er startet forrygende. Vi forventer derfor, at alle otte koncerter kan melde om udsolgt i løbet af kort tid. Det gør en kæmpe forskel for Grøn-festen og Muskelsvindfondens arbejde. Nu glæder jeg mig bare til, at vi skal på græs til sommer sammen med mange tusinder glade Grøn-gæster," udtaler han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter opslaget


De første navne blev annonceret samme dag, som billetsalget blev skudt i gang, hvor Medina og Gilli meldte sig klar til at indtage scenen. Grøn beskrev dem som "to af landets absolut største hitmagere" og "mest populære artister" i en pressemeddelelse. De to artister er de første annoncerede af i alt otte, der følger den grønne koncertkaravane til sommer, hvor Grøn Koncert gæster otte danske byer fra den 17. til den 27. juli 2025. 


Billetter til Grøn Koncert kan købes her.

læs også: landets største musikbrancheaktører lancerer nye retningslinjer

ANNONCE