Danske musikere blev hædret med en statuette, der blandt andet blev tildelt en Roskilde-debutant.
I går blev den 13. udgave af Carl Prisen afholdt, hvor danske sangskrivere, tekstforfattere og komponister blev hædret. I alt blev 15 statuetter uddelt, og blandt vinderne finder man Giift for Årets Internationale Succes og Annika for Årets Talent.
Læs også: Se de nominerede i hver kategori her
Bestyrelsesleder Ole Dreyer udtaler følgende om årets prisuddeling: "Jeg er så glad for at se så mange interessante komponister, producere, tekstforfattere i blandt nominerede og vindere i år. Særligt bider jeg mærke i Giift, der bliver Årets Internationale Gennembrud. Det er en stor pris at vinde for et meget ungt talent. Mest af alt glædes jeg dog ved, at der nu er ligelig fordeling imellem kønnene iblandt prismodtagerne. Det har vi arbejdet på siden starten."
Prismodtagerne for Carl Prisen 2025
Årets Internationale Succes
Giift
Årets Radiohit
"Benny" af Andreas Odbjerg
Årets Streaminghit
"Bellevue" af Tobias Rahim feat. D1ma
Årets komponist inden for pop
Erika de Casier m.fl. for Still
Årets komponist inden for rock
Elias Rønnenfelt for Heavy Glory
Årets komponist inden for jazz
Anna Roemer for Blåregn
Årets komponist inden for roots
Stundom (Emma Kragh-Elmøe, Julian Svejgaard Jørgensen, Villads Hoffmann) for Hvis ikke de er døde, lever de endnu
Årets Score komponist
Frederikke Hoffmeier for soundtracket til filmen Pigen med nålen
Årets komponist inden for børnemusik
Anders Møller for JAZZmin og bigbandet
Årets tekstforfatter
Lamin Nørlem Samba for Skyll
Årets Talent
Annika Wedderkopp
Årets Sang
"Lucky" af Erika de Casier
Årets klassiske komponist (stort ensemble)
Adrianna Kubica-Cypek med Printemps
Årets klassiske komponist (lille ensemble)
Bent Sørensen med Masquerade
Musikforlæggernes Ærespris 2025
Marilyn Mazur (gav prisbeløbet på 50.000 kroner videre til eget valgt talent, vibrafonisten Viktoria Søndergaard)
Læs også: Reportage: Store mænd og stærke kvinder holdt stilen til Carl Prisen