Nyhed

Kommunalt topmøde: Kulturen tilføjer tocifret milliardbeløb til statskassen

Kulturlivet bidrager med mere end gode oplevelser og festlige øjeblikke.

Repræsentanter fra de seks største kommuner København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers mødtes den 3. april Aarhus, hvor resultaterne fra en stor undersøgelse skulle præsenteres. Analysevirksomheden Silverlining Research havde fået til opgave at undersøge, hvilken økonomisk og social værdi kultur- og fritidslivet tilføjer kommunerne og staten. 

Læs også: Her er de 15 kulturforløb, der skal dele 40 millioner fra statskassen

Rapporten konkluderer, at kultur- og fritidslivet ikke bare skabe gode oplevelser, men også "bidrager betydeligt til samfundsøkonomien og skaber økonomisk aktivitet i hele landet". Konkret beskæftiger kultur- og fritidsområdet 80.161 personer på tværs af kommunerne, hvoraf 64 procent arbejder direkte i forbindelse med kulturproduktionen, og de resterende 36 procent er beskæftiget som følge af den afledte produktion andre steder i økonomien." Sidnævnte andel inkluderer blandt andet menneskers hotelovernatninger og restaurantbesøg, som bliver indløst i forbindelse med eksempelvis koncerter, festivaler eller andre kulturaktiviteter.

Rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (B), hæfter sig særligt ved kulturens økonomiske kobling til resten af erhvervslivet, og hvilke positive og negative konsekvenser det kan have: 

- Jeg er glad for, at vi nu har dokumentation for, at kultur- og fritidslivet er en vigtig branche med en kæmpe betydning, og at vi har i dag på topmødet har taget hul på en vigtig samtale om, hvordan vi kan veksle den viden til handling - til gavn for både borgere, byer og bundlinje. Det er tankevækkende, at en aflyst festival ikke kun påvirker festivalen selv og musikerne, der skulle spille der. Når der afvikles en festival, har det også en økonomisk effekt på transport, hoteller, restauranter, underleverandører osv. På den måde bidrager kulturen bredt.

Læs også: Stor kulturanalyse skal kortlægge fire kommuners kulturvaner

Kultur- og fritidsområdet i de seks kommuner har i alt genereret 55 milliarder kroner i bruttoværditilvækst i 2022 på tværs af hele landet og 22 milliarder skattekroner i statskassen samme år. Rapporten sammenligner her tallene med andre sektorer, hvor turismeerhvervets værditilvækst vurderes til 78,5 milliarder kroner og har genereret 54 milliarder skattekroner. Bruttoværditilvækst er den samlede værdi på en vare, men før diverse afgifter bliver trukket. 

Ud over fine tal på bankbogen er kulturen også med til at øge trivslen. Rapporten finder, at 79 og 83 procent af borgerne oplever deres trivsel og livsglæde som god eller meget god, mens 30 til 47 procent af de adspurgte mener, at kultur- og fritidslivet har en stor eller meget stor indflydelse herpå. Den bonusværdi for borgerne er noget, som Rabih Azad-Ahmad er glad for nu bliver dokumenteret: 

- Som ansvarlig rådmand på kulturområdet gennem 12 år, er jeg ikke overrasket over den værdi, der bliver skabt i kultur- og fritidslivet. Men jeg oplever, at der både i det politiske rum og i den offentlige samtale kan være en tendens til at tale kulturen ned. At kulturen er en luksus, der kan blive råd til, når alt andet er betalt. Jeg håber, at denne rapport kan være med til at understrege, at kulturen både er en god forretning rent økonomisk, men i ligeså høj grad at kultur er velfærd med kæmpe betydning for borgernes trivsel.

Zoomer man ind på, hvordan landets kommuner prioriterer musikarrangementer, viser tal fra Danmarks Statistik, at landets kommuner samlet set har øget deres budget til musikarrangementer med 3,62 procent sammenlignet med budgettet i 2024. En stigning fra 921.298 kroner til 954.616 kroner. Læs mere om den udvikling her. 

læs også: Region afsætter millioner: Kulturen skal tættere på sundhedsvæsnet

ANNONCE