Nyhed

Kvinde forsøger at afvise modkrav fra Jay-Z

Kvinden bliver blandt andet anklaget for misbrug af retssystemet og injurier.

BEMÆRK: Denne artikel omtaler seksuelle overgreb. Har du været udsat for voldtægt – eller er du i tvivl, om det er det, der er sket? Du kan ringe anonymt døgnet rundt til Lev Uden Vold-hotlinen på tlf. 1888.

Det skabte overskrifter verden over, da en anonym kvinde i december 2024 anklagede Jay-Z for at have voldtaget hende sammen med varetægtsfængslede Diddy. Ifølge kvinden, der efter amerikanske skikke bliver omtalt med det anonymiserede pseudonym Jane Doe, skulle voldtægten være fundet sted i forbindelse med efterfest ved MTV Video Music Awards i september 2000, da hun var 13 år gammel. Jay-Z, hvis borgerlige navn er Shawn Corey Carter, afviste alle anklager mod ham, og det civile søgsmål blev frivilligt trukket tilbage af kvindens advokater i februar i år.

Læs også: Overblik: Her er alt, du skal vide om Diddy-sagen

Som gengæld for anklagerne valgte Jay-Z i marts 2025 at anklage kvinden og hendes advokater for ondsindet retsforfølgelse, misbrug af retssystemet og civil sammensværgelse. Derudover rejste Jay-Z en separat injuriesag mod kvinden, der dog efterfølgende har udtalt, at hun holder fast i sin historie, og at hun blev "intimideret og skrækslagen," da hun blev kontaktet af Jay-Z's efterforskere, hvilket medførte, at hun følte sig tvunget til at trække sagen tilbage. 

Nu forsøger kvinden at få dommeren til at afvise Jay-Zs modkrav, som hun mener mangler juridisk grundlag. Ifølge mediet Digital Music News mener kvinden og hendes advokater ikke, at Jay-Z har fremlagt tiltrækkelige beviser for, at de skulle have misbrugt retssystemet, og de afviser samtidig, at der skulle være tale om sammensværgelse. Derudover mener de ikke, at sagen har skadet Jay-Z i en grad, som skulle retfærdiggøre injuriesagen mod kvinden. 

læs også: Her er de 25 mest ikoniske internationale hiphopsange


 

 

ANNONCE