Danske Koda er medunderskrivere på erklæringen fra de nordiske organisationer.
De fem nordiske musikorganisationer Koda, STEF (Island), STIM (Sverige), TEOSTO (Finland) og TONO (Norge) har i dag offentliggjort en fælleserklæring, som indeholder en række anbefalinger og krav til, hvordan kunstig intelligens og menneskeskabt musik kan sameksistere. Her nævner organisationerne blandt andet, at AI-virksomhederne skal respektere ophavsretten, og at musikskabere skal kunne indgå licensaftaler med virksomhederne for at sikre betaling til rettighedshaverne.
Læs også: Musikskabere kan miste en fjerdedel af deres indtægter på grund af kunstig intelligens
"AI-tjenester bruger ophavsretligt beskyttet musik til at træne modeller og generere indhold, der konkurrerer direkte med menneskeskabt musik. Derfor skal brugen naturligvis ske med tilladelse og på baggrund af licensaftaler, der sikrer rettighedshaverne en rimelig betaling, og der skal være en betaling i alle led af AI-værdikæden,” skriver de fem organisationer.
I november 2024 blev OpenAI, som står bag ChatGPT, sagsøgt af den tyske musikrettighedsorganisationen Gema for uautoriseret brug af sangtekster, og tidligere på året sagsøgte de tre store selskaber Sony Music, Universal Music Group og Warner Records eksempelvis AI-selskaberne Suno og Udio for at kopiere musik uden tilladelse. Musikken blev, ligesom i tilfældet med GEMAs retssag, brugt til at lære deres AI-systemer at skabe musik, der konkurrerer med menneskelige kunstneres arbejde.
Den retning vil de nordiske musikorganisationer dog ikke gå, og man opfordrer i stedet til et samarbejde mellem musikbranchen og AI-virksomhederne, der foregår i en "afbalanceret ramme, der integrerer AI-teknologi og samtidig beskytter musikskabernes rettigheder", så man kan "fremme innovation og et fair, konkurrencepræget marked – uden at gå på kompromis med de kreative branchers bæredygtighed."
Læs også: Europa-Kommissionen skal undersøge verdens største pladeselskab
De fem musikorganisationer fremhæver særligt licensaftaler som en del af løsningen for lige vilkår i musikbranchen. Her kan eksempelvis en sanger vælge at licensere sin stemme til en AI-virksomhed, som dermed betaler sangeren for stemmebrugen. I erklæringen understreger organisationerne, at licensaftaler bør ske i alle led af en AI-virksomhed: Træning af AI til udvikling af AI-modeller (herunder datasæt og -indsamling), tilgængeliggørelse af AI-tjenester (når brugere får adgang til at bruge AI-modellen) og anvendelse af musik, som er genereret af kunstig intelligens i eksempelvis reklamer, tv, radio, streaming og andre former for anvendelse.
Direktør for den danske musikrettighedsorganisation Koda, Gorm Arildsen, understreger på organisationens hjemmeside, at licensmodellen allerede er klar til at blive anvendt:
”Det er indlysende, at der skal betales for brug af Kodas medlemmers musik i AI. Vi har værktøjerne til at indgå licensaftaler med AI-virksomheder, og kollektiv forvaltning er som skabt til at håndtere disse brugsscenarier. AI-virksomheder er de seneste to år blevet milliardforretninger. Derfor vil vi sammen med de andre nordiske forvaltningsorganisationer tydeliggøre over for både tech-branchen og politikerne, at tornerosesøvnen og den uautoriserede brug af vores musik skal være et overstået kapitel."
Hvem skal løfte bevisbyrden?
Den britiske regering blev mødt med kritiske røster, da man i 2024 fremlagde en såkaldt "opt-out"-politik, som foreslår, at AI kan blive trænet på ophavsretligt beskyttet materiale, medmindre kunstnere aktivt fravælger det. Som en protest mod forslaget udgav 1000 britiske musikere, heriblandt Kate Bush, Damon Albarn og Annie Lennox, i februar det lydløse album Is This What We Want?."Opt-out"-modellen blev anklaget for at lægge et urimeligt ansvar over på kunstnerne, der selv skal overvåge og forhindre, at deres musik bliver misbrugt, og seneste nyt er, at regeringen nu genovervejer lovændringen.
De fem nordiske musikorganisationer foreslår derimod, at man indfører en såkaldt formodningsregel for at undgå det britiske eksempel.
"Hvis AI-virksomheder ikke oplyser, hvilke værker der er brugt til træning, gælder der en formodning for, at ophavsretligt beskyttet musik er anvendt, hvilket nødvendiggør en licensaftale."
Dermed vil man flytte bevisbyrden fra musikskaberen til AI-virksomheden.
Man kan dykke ned i den fulde fælleserklæring her.
læs også: Stor streamingtjeneste: Hver femte nye udgivelse er AI-genereret
