I dag er det også blevet afsløret, hvornår man kan opleve produceren på festivalen.
Den danske hit-producer Anton Westerlin har efterhåndet teaset længe for sit kommende produceralbum, der kommer til at indeholde de allerede udgivne singler "Blodigt (feat. Annika) og "Entré (feat. Lamin & Ozzy)". Nu er udgivelsesdatoen landet, og i et opslag på Instagram afslører produceren, at albummet udkommer den 23. maj 2025.
Læs også: De sidste navne til Roskilde Festival er klar - her er årets lineup
I opslaget, der viser Anton Westerlin i en t-shirt, hvorpå der står "I Miss Daft Punk", skriver han i opslagets billedtekst: "230525 💿".
Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.
Albummet lander lidt over en måned, inden den danske musiker spiller på Roskilde Festival. Spilleplanen er netop blevet offentliggjort i dag, og Anton Westerlin kan opleves torsdag nat den 3. juli kl. 02.30 på Arena.
Læs også: Spilleplanen til Roskilde Festival er landet
Anton Westerlin har foruden de nye albumsingler produceret nogle af de største hits på den danske rap- og hiphopscene med sange som "Er her" med Artigeardit og Kesi, "HVDOL" med Lamin og "To gange" af Kesi og Lamin. Det var dog arbejdet med Lamins anmelderroste album SkyLL, ep'en De her timer, Noah Carters album Noahs ark og Kesis album FOMO 88.8 FM, der skaffede Westerlin titlen som Årets Producer ved Danish Music Awards 2024.