Nyhed

Roskilde-booking udgiver freestyle om Orange Scene

Duoen er netop blevet annonceret til selv samme scene til sommer.

Lørdag den 5. juli kl. 20 forenes de to danske rapstjerner Gilli og Benny Jamz på Orange Scene med en eksklusiv koncert for deres femstjernet projekt og fællesalbum Kenny (2024). Koncerten er netop blevet annonceret som en del af den sidste musikpakke til festivalen, og det markerer de to artister med en ny freestyle betitlet "Orange Freestyle". 

Læs også: De sidste navne til Roskilde Festival er klar - her er årets lineup

Freestylen byder på Roskilde-hints som "Nu det bar' Roskild'", "Orang' bandana på scen'" og "Nu det samme farve som Kenny". Dertil afslutter musikvideoen med en sort baggrund, hvorpå der skrevet med orange står: "Kenny Orange 2025".


Projektet Kenny har rigtignok været båret af den orange farve fra og med udgivelsen af det femstjernet fællesalbum fra 2024. Et album, som GAFFAs anmelder roste for netop at være fælles med ordene:

"Hvem havde troet, at alt, der skulle til var endnu et samarbejde? For jeg skal love for, at denne danske dynamitduo hæver loftet for ambitionsniveauet for dansk hiphop på deres nye fælles udspil."

Han kaldte desuden projektet for "B.O.C’s absolut bedste produkt. Til dato!", og afsluttede med bemærkningen: "Jeg håber blot, at drengene ikke ser sig tilbage nu, men haster videre i denne spændende nye retning og bliver ved med at høste frugterne af deres eksperimenter gennem årene. Et håb, der nu bliver indfriet, når Kian Larsson og Benjamin Heyn-Johnsen indtager Orange Scene til sommer. 

Se musikvideoen eller hør "Orange Freestyle" her: 


LÆS OGSÅ: Seks skarpe til programchefen


ANNONCE