Arrangørene lovede en fest med livekoncerter for 1800 gæster - men det tegner sig anderledes.
Fyre Festival 2 står med Billy McFarland i spidsen, som har lovet en "historisk" fest med hele 40 koncerter og plads til 1800 gæster i luksuriøse rammer. Nu belyser NME imidlertid, at McFarlands tilladelser til festivalen kun dækker et 12-timers "listening-party" med maksimalt 250 deltagere.
Læs også: Overblik: Her er alt, du skal vide om Fyre Festival
Den medieomtalte Fyre Festival er planlagt til at finde sted i Playa del Carmen i Mexico fra den 30. maj til 2. juni 2025. De lokale myndigheder har dog udtalt, at "der ikke vil blive afholdt nogen begivenhed med dette navn i vores by," ifølge en officiel erklæring delt på X.
Arrangørerne har reageret med med et opslag på Instagram, hvor de blandt andet skriver: "Alle medieomtaler, der antyder, at vores team ikke har samarbejdet med Playa del Carmens regering, er ganske enkelt unøjagtige og baseret på misinformation." I opslaget deler festivalen billeder af, hvad de beskriver som "alle relevante tilladelser, betalinger og kommunikation."
Artiklen fortsætter efter opslaget.
NME forklarer, at de delte dokumenter kun giver tilladelse til en brøkdel af det, McFarland har lovet. Et af billederne i opslaget viser eksempelvis, at Fyre Festival 2 skal finde sted på Martina Beach Club, hvilket stemmer overens med arrangørernes udtalelser – men ifølge dokumentet har festivalen kun tilladelse til at afspille musik, ikke afholde livekoncerter, i en samlet periode på 12 timer fordelt over alle festivaldagene.
Læs også: Usikkerhed om den skandaleombruste Fyre Festival vokser
Fyre Festival har tidligere teaset, at de ville løfte sløret for musikprogrammet i løbet af sidste uge, men i skrivende stund er der endnu ingen annoncerede artister. GAFFA følger udviklingen af sagen – få et overblik her.
læs også: Kommentar: Nej, Saint Clara med flere, I kan ikke frabede jer anmeldelser