Nyhed

Teaser Frank Ocean et comeback?

Fans er overbeviste om, at kryptiske spor er et tegn på, at den populære musiker vender tilbage til musikken.

Spekulationer om den elskede musikers tilbagekomst kommer på baggrund af, at fans har opdaget en privat Instagramkonto – eller en såkaldt finsta – der tilsyneladende tilhører sangeren.

Læs også: 10 sange, der har fået revanche på TikTok

Argumentet lyder, at brugeren @kikiboyyyyyyy blot har otte følgere, der inkluderer både SZA og Frank Oceans offentlige Instagramkonto @blonded. Dertil er Michael Uzowuru også at finde blandt de få følgere, og det er ikke uvæsentligt. Han har nemlig været tæt samarbejdspartner med både Frank Ocean og SZA, hvor han har arbejdet på både Frank Oceans Blonde og Endless, samt er krediteret på SZA’s SOS og deluxealum Lana. Hertil forlyder det sig i en artikel fra The New York Times fra sidste år, at Ocean og Uzowuru har været i studiet sammen i Miami.


Ifølge Instagram blev brugeren @kikiboyyyyyyy oprettet i marts 2025, og havde dengang kun en følger – @blonded. Det virker suspekt, og konspirationerne stopper da heller ikke her. Brugeren har et profilbillede af Michael Jordan, der holder tre fingre op i luften, hvilket fans tolker som et praj i retningen af et tredje album (hvis ikke Endless, der var et visuelt album, tælles med).

I denne uge er rygterne yderligere blevet forstærket, efter en reklametavle med teksten ”Kiki Boy 2025” angiveligt skulle være blevet spottet i Coachella lige op til, at den californiske musikfestival skal til at skyde sin første weekend i gang. Billedet viste sig dog at være blevet fremstillet via AI ifølge dr.dk

(Opdatering: I første udgave af denne artikel fremgik det ikke, at billedet var fremstillet via AI, red.)


Mens du venter på ny musik, kan du høre nogle af de gamle Frank Ocean-klassikere her:


LÆS OGSÅ: Sådan har vi anmeldt Bon Ivers album gennem tiden

ANNONCE