Nyhed

Vækstlagsfavorit klar med ny musik

Der er nyt fra den upcoming sanger.

Sira Jovina er klar med en ny single. Allerede i sidste uge begyndte hun at dele bidder af sangen på sine sociale medier. Her meddelte hun, at sangen, med titlen ”Hvad skulle jeg gøre uden dig”, er en hyldest til hendes forældre. Singlen er netop udkommet i dag og kan høres nederst i artiklen. 

Læs også: Nej, Saint Clara med flere, I kan ikke frabede jer anmeldelser

Artiklen fortsætter under opslaget.


TikTok opdager mange nye stjerner, og det var også dér, Sira Jovina startede. Hun indledte sin karriere ved at lægge videoer op, hvor hun sad og sang sine egne sange i sit soveværelse, og siden fulgte en selvudgivet single. Nu er hun signet ved Def Jam - et underselskab til Universal Music Danmark - og har udgivet ep’en Min drøm, min altid (2024) samt flere singler. Og så har hun desuden været feature på både Mas' "Kilometer" og Kidds "Under solen".


Sira Jovina har gjort sig bemærket med sin personlige og ærlige sangskrivning, der bæres frem af hendes udtryksfulde vokal og genreudfordrende musikalske arrangementer. Hun startede året ud med at være blandt Vegas Udvalgte og spillede samtidig sin første headliner-koncert på Hotel Cecil.

Det var også her, hun første gang spillede ”Hvad skulle jeg gøre uden dig”, der altså har ligget i gemmerne et stykke tid. Nu bevæger den sig dog fra bunken af sange, der blot har været med til liveoptrædener og over til udgivelsesbunken.

Hvis du skulle være blevet nysgerrig på, hvad der ellers gemmer sig i Sira Jovinas skattekammer af endnu uudgivne numre, eller blot vil høre hende live, så er hun at finde rundt på de danske scener i 2025. Hun spiller på både Spot Festival i Aarhus, samt til First Days på Roskilde Festival, og har desuden annonceret en efterårstour. Billetter kan finder her.


Lyt til ”Hvad skulle jeg gøre uden dig” her: 

LÆS OGSÅ: Fire GAFFA-favoritter fra vækstlaget

ANNONCE