Nyhed

A Colossal Weekend fuldender sit program

Den københavnske festival annoncerer de sidste artister til et program fyldt med alternativ, heavy og eksperimenterende musik

Fem artister er netop blevet offentliggjort sammen med meddelelsen om, at de udfylder de sidste pladser på årets plakat til A Colossal Weekend. Tilføjelserne er 'post-everything' kollektivet Respire, post-punk-duoen Dame Area, metal kvartetten Telepathy, franske Solventis samt endnu et hovednavn i form af Dool.

Læs også: 10 vigtige album, der udkommer i februar

Vega og Basement fylder sine koncertsale med musik af "tung" og "skæv" karakter. Disse ord bruger A Colossal Weekend selv til at beskrive det netop fuldendte festivalsprogram af 31 optrædener.

Om hovednavnet Dool skriver festivalen, at den hollandske musikgruppe tidligere har imponeret med deres "fængende og dystre rock-symfonier." 

Artiklen fortsætter efter opslaget


I sidste uge meldte festivalen udsolgt af partoutbilletter og kan nu bekræfte, at årets festival også indtager Store Vega. Her kan man opleve musik, der ifølge festivalen "krydser genrer, nedbryder konventioner og har fordybelse og kvalitet i fokus." Nederst i artiklen kan du se hovedartisterne, der skal spille Vegas hovedscene til årets festival.

Læs også: Koncertanmeldelse af Iggy Pop: En fuckfinger til forgængeligheden


A Colossal Weekend er en non-profit, uafhængig festival arrangeret af spilletstedet Vega i samarbejde med en række lokale aktører. Festivalen afholdes over tre dage fra den 8. til den 10. maj 2025. Det er stadig enkeltdagsbilletter til salg, der kan købes her.  

LÆS OGSÅ: Fem navne, alle musikelskere bør møde i februar

ANNONCE