Nyhed

Har Artigeardit færdiggjort et nyt album?

Noget tyder på, at Artigeardit er klar med et nyt album snart.

Artigeardit er taget på ferie – og dog. Noget tyder nemlig på, at den danske rapper har et nyt album på vej – i hvert fald, hvis man kaster et blik på hans sociale medier.

Læs også: Josva og Artigeardit leverer kuren til dine tømmermænd - på hesteryg

I et Instagram-opslag fra den 24. februar, der viser en række billeder fra rapperens ferie, skriver Ardit Aliti: "Jeg enten næsten færdig med albummet eller også er jeg slet ikke gået igang endnu".


Opslaget indeholder flere kommentarer fra flere prominente musikere, som Mas, Lord Siva, Noah Carter og Thor Farlov samt podcastvært, Havshen Nabaz, der skriver i en kommentar: "Hvilket betyder at vi får et album, der enten er fuldstændig hjernedødt eller fuldstændig sindssygt." 

Opslaget er desuden blevet delt af flere producere, der er kendt for at samarbejde med Artigeardit – blandt andre Anton Westerlin og Marius Iversen. 

Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.


Artigeardits seneste albumudgivelser tæller fællesalbummet Nu hvor vi er her (2023) sammen med Lamin, samt det cementerende Længe leve (2023), der indeholder hits som "Snubler" og titelnummeret "Længe leve". Samme år vandt Artigeardit både P3 Prisen og to DMA-statuetter for Årets danske album og Årets danske livenavn. I 2024 udgav han ep'en Pågen5yn


Artigeardit kan opleves live til sommer, når han indtager Orange Scene på Roskilde Festival med sine introspektive tekster og tunge beats fredag den 4. juli 2025. 

LÆS OGSÅ: Musikrevolutionen: Opsigtsvækkende, provokerende og tiltrængt

ANNONCE