"Tak til dem der er her, både for hyggen og for livet,” lyder det fra rapperen
Den danske rapper Josva er aktuel med sangen "Til livet", der ifølge pressemeddelelsen er en gave til de loyale fans, der har savnet hans skarpe rim. Den er en selvsikker hyldest til alle, der har hjulpet Jasva derhen, hvor han står i dag.
Læs også: Kommentar: Dansk rap er blevet en holdsport – men er det en farlig leg?
Linjen "tak til dem der er her, både for hyggen og for livet” peger mod hans kommende album Til hyggen og til livet, hvor singlen indgår. I dag, den 21. februar, er der præcis en måned til, at første halvdel af albummet ser dagens lys i marts. Op til singleudgivelsen har han teaset med opslag på sin Instagram:
Artiklen fortsætter efter opslaget.
Nummeret er produceret af hans faste samarbejdspartnere, Marius Iversen og Adam Hillebrandt, og Eigil Bjørn bidrager med violin. Nummeret bliver omtalt som en servering under bordet, der er til dem, der har savnet Josvas rapstil, efter hans seneste singleudgivelser har været mere poppede, lyder det af pressemeddelelsen. "Til livet" er ifølge pressemeddelelsen en "påmindelse om, at rap stadig er en kunstform, Josva mestrer."
Singlen hylder alt fra vennetjenester til søvnløse nætter, og fungerer som en takketale med linjer som "Tak til mine venner der lånte mig penge, så jeg ku' blive ved / Tak til de piger der delte en seng, så jeg ku' hvile ud."
Læs også: Josva og Artigeardit leverer kuren til dine tømmermænd - på hesteryg
Det er lidt over en måned siden, at Josva udgav singlen "Lonely", hvor han er gået sammen med rapperen Artigeardit. Duoens sang placerede sig efter kort tid på hitlisterne og blev kåret som P3's Uundgåelige. Pressemeddelelsen understreger, at "Til livet" er en "anden oplevelse" og en "rap-tilbagevenden."
Hør singlen her:
LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2025: Her er de nominerede – nu starter anden runde af afstemningen