Fire numre med velkendte features udgør rapperens nye energiske ep ‘Supernova’
Den danske stjernerapper Kesi har netop udgivet en surprise-ep betitlet Supernova. Ep’en består af fire numre, hvoraf tre af dem prydes af Noah Carter og Benny Jamz som features.
Hitmageren offentliggjorde nyheden i et opslag på Instagram med teksten: “‘Flad af grin’ video ude på YouTube nu! Og ‘Supernova’ EP på Spotify nu.”
Som ovenstående indikerer, er der også blevet udgivet en musikvideo til ep’ens sidste sang, “Flad af grin” featuring Benny Jamz og Noah Carter. Se den her:
Ep’en er produceret af ingen mindre end Rob Smyles og JenneJenne (“Regnellerslud”), Anton Westerlin (“Supernova” og “Flad af grin”) og Nicki Pooyandeh (“Løber den op”).
Kesi kan opleves live til sommer, når han gæster NorthSide Festival i Aarhus.
Hør ep’en på Spotify nedenfor.
LÆS OGSÅ: Rapper fra toppen af hitlisterne indtager NorthSide