Det var en enig domsmandsret, der i dag fandt gerningsmanden skyldig. GAFFA var med i Vestre Landsret
En 54-årig dansk mand er i dag i Vester Landsret kendt skyldig i databedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved at have svindlet sig til 3,5 millioner kroner i royalties ved ulovligt at manipulere med streams på forskellige musikstreamingtjenester. Derudover blev han dømt skyldig i krænkelse af ophavsretten vedrørende 37 numre, som den 54-årige ikke havde rettigheder til at udgive. GAFFA har fulgt med i sagen fra starten, da den blev indledt i byretten i Aarhus i 2024. Man kan læse hele sagens udvikling her.
Læs også: Straffesag om musiksvindel: Da dommen faldt i byretten
Manden blevet idømt 2 års fængsel, hvoraf tre måneder skal afsones ubetinget. Gerningsmandens virksomhed skal betale 300.000 kroner i bøde, og derudover konfiskerer retten 1,5 millioner kroner fra gerningsmanden, samt 2 millioner kroner fra dennes virksomhed.
Hermed skærper landsretten den dom, som manden fik i byretten i det forgangne år, som var på 1 år og 6 måneders fængsel, og en konfiskering af 1 million kroner fra den dengang 53-årige samt 1 million kroner fra dennes egen virksomhed.
Læs også: Musik på budget: Hvorfor vil vi ikke betale for den musik, vi lytter til?
GAFFA fangede specialanklager Amir Amirian efter domsafsigelsen, der kaldte dommen for "historisk":
- For mig at se, er det en historisk dom. Mig bekendt er det den første straffesag på det her område i Danmark og formentlig også på verdensplan. Det er sket svindel på musikstreamingtjenester, hvor manden gennem en lang årrække har modtaget millioner af kroner. Penge, han aldrig nogensinde skulle have modtaget, og de penge skulle nemlig have været gået til andre musikere. Derfor er jeg også meget tilfreds med det resultat, som landsretten kommer med i dag.
Lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC, Rasmus Rex Pedersen, mener ligeledes, at dommen har en stor betydning på, hvordan man i dag ser på svindel med streamingtjenester.
- Det flytter issuet omkring streamingfraud (streamingsvindel, red.) op i en helt ny liga. Måden hvorpå det er blevet behandlet indtil nu har primært været, at streamingtjenesterne bare har fjernet musikken, men ikke andet end det. Det, at sagen bliver set som databedrageri, er med til at løfte det op på et nyt niveau. Det er noget, man kommer til at kigge på fra andre steder, og man får øjnene op for, at det er et problem, der findes derude.
Læs også: Her er danskernes foretrukne svindelmetode, når der skal høres piratkopieret musik
Ifølge Rasmus Rex Pedersen kan dommen være med til at gøre svindlen mere risikofuld, end den har været tidligere:
- Det kan være med til at skabe en tydelighed omkring, at det ikke er i orden. Nogle pladeselskaber har indført interne politiker, som kræver, at medarbejdere ikke kaster sig ud i at manipulere med streams. Nu er den potentielle risiko større, end at man mister sit job, for nu kan man rent faktisk blive dømt for det ved domstolen, forklarer han.
Efter domsafsigelsen udtalte forsvarsadvokat Henrik Garlik, at man ikke ville afvise at få prøvet sagen ved højesteret:
- Det er jo retten, som nu har afsagt den her dom, og nu er det i hvert fald blevet prøvet i landsretten omkring den her databedrageribestemmelse. Og retten er jo nået frem til, at de her forhold er omfattet af den bestemmelse. Så det er jo det, vi egentlig må tage til efterretningen.
Er sagen afsluttet for jer nu?
- Det er lidt svært at sige. Jeg skal lige have lidt tid til at snakke med min klient om det. Men der kan jo være den mulighed, at man kan søge procesbevillingsnævnet og få tilladelse til at få prøvet spørgsmålet, om det her er omfattet af bestemmelsen i paragraf 279 a eller ikke. Men det skal vi lige have lidt tid til at overveje, fortalte Henrik Garlik til GAFFA.
Læs også: Året, der gik hos Koda: "Man kan kalde det et af de største tyverier i musikhistorien"
Det var Rettighedsalliancen, der anmeldte sagen, da de var blevet gjort opmærksom på mistænkelig adfærd af deres medlemsorganisationer Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund i 2017, som havde opdaget et "unormalt afspilningsmønster" på flere streamingplatforme hos deres fagforbundsmedlemmer.
Rettighedsalliancen igangsatte derefter deres egen open-source undersøgelse og kontaktede også Spotify, som leverede et øjebliksbillede af 200 musikalske værker, hvor nogle album fik 0 til 8000 afspilninger på én til to dage fra et meget lille antal brugere. I løbet af retsmøderne kom det frem, at gerningsmanden i perioder tjente lige så mange penge som musikere med mange koncerter og udgivelser i rygsækken, såsom Kim Larsen, Lars Lilholt og Anne Linnet. Men retten slog altså i dag fast, at indtjeningen ikke var sket på et lovligt grundlag.
Maria Fredenslund, der er direktør i Rettighedsalliancen, fortæller til GAFFA, at dommens udfald har stor betydning af principiel karakter, ifølge hende:
- Vi er meget tilfredse med dommen. Den har meget, meget stor betydning. Svindel som denne type kan jo undergrave økonomien i musikstreaming, hvilket jo har stor betydning for rettighedshavere og alle aktører i musikbranchen. Derudover er der et andet element i sagen, som handler om ophavsretskrænkelser. Det er jo gået ud over en masse kunstnere, og derfor er dommen vigtig. Mange musikere har også fortalt, at det jo ikke alene handler om pengene, men også at deres kunst er blevet misbrugt. Det er jo helt umoralsk.
Under et af retsmøderne i Vestre Landsret blev det besluttet af retten, at erstatningskravet, som Rettighedsalliancen havde rejst på vegne af de kunstnere, der havde fået udgivet deres værker uden samtykke af den nu dømte mand, i stedet skal køres som en civilsag. Dermed skal der nu startes en ny sag om erstatning til de berørte kunstnere og rettighedshavere, som altså ikke kan se frem til økonomisk erstatning i denne omgang.
- Det er vi ikke tilfredse med. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er jo det samme uanset, hvilket felt man arbejder indenfor. Vi har gennem mange år forsøgt at få vores krav med i straffesager ved at gøre dem så enkelte som muligt. Det gælder også denne sag, hvor vi virkelig har arbejdet hårdt for at gøre det simpelt. Så det forstår jeg simpelthen ikke. Det ville jo også være win-win for hele systemet, hvis det kunne være afsluttet nu. Både for den der er dømt, de forurettede og alle andre, da man jo nu skal starte forfra med en lang og dyr retssag, fortæller Maria Fredenslund, der er direktør i Rettighedsalliancen.
Den 54-årige nu dømte mand har gennem mange år arbejdet som musikdistributør og konsulent, og det blev oplyst i retten, at man havde fundet omkring 70 abonnementer på forskellige streamingtjenesterne, der alle tilhørte ham, hvoraf 20 abonnementer var til Spotify. Derudover havde han registreret sig som rettighedshaver af flere hundrede musikværker, som udgjorde de afspillede musiknumre. Landsretten fandt det bevist, at han og hans virksomhed uretmæssigt modtog i alt 3,5 millioner kroner i royalties.
Gerningsmanden erkendte, at det var hans brugerprofiler, der stod på listen af brugere i undersøgelsen, og som har afspillet de udvalgte værker. Blandt andet beskrev Spotify i deres undersøgelse, at den samme bruger havde afspillet én playliste 593, 593 og 596 gange over tre dage. Det var et mønster, som gik igen ved andre brugere.
Spotify oplyste blandt andet til Rettighedsalliancen, at 20 brugere afspillede de samme 243 numre 36.000 gange i løbet af en uge. Det svarer til, at numrene blev afspillet 3,5 gang i minuttet hele døgnet i en uge. Alle numre og brugere tilhørte gerningsmanden. Den dømte har tidligere forklaret de mange abonnementer og de mange afspilninger med, at han i forbindelse med sit arbejde i musikbranchen skulle "lave en stikprøve ud fra et katalog på cirka 20.000 numre".
Ukendt fremgangsmetode
Det ikke kommet frem, hvordan gerningsmanden konkret har foretaget svindlen med de mange abonnementer, men Spotify (og andre streamingtjenester) er i forvejen opmærksomme på såkaldte streams-farms.
Stream-farms dækker over servere, der gennem kunstig intelligens konstant streamer udvalgte sange, og dermed kunstigt genererer mange streams på ellers ukendte sange. Dette kan også foregå manuelt ved eksempelvis en lang række mobiltelefoner eller computere, som er logget ind på hver deres bruger og er sat til automatisk at afspille den samme sang eller playliste igen og igen.
Denne ulovlige indtjening resulterer i, at streamshare-puljen hos eksempelvis Spotify bliver udhulet, og at indtjeningen til "rigtige" musikskabere og rettighedshavere bliver mindre. Derfor igangsatte Spotify flere regulativer i det forgangne år, som skal skabe flere penge til nogle, ingen penge til andre og bøder til de sidste.
