Omsætningen for fjerde kvartal landede på 40 milliarder danske kroner.
Live Nation Entertainment har offentliggjort deres årsregnskab for 2024, der viser en rekordomsætning på 164 milliarder danske kroner. Ifølge mediet Digital Music News, opnåede Live Nation i fjerde kvartal alene en omsætningen på over 40 milliarder kroner, hvilket overgik selskabets egne forventninger.
Læs også: Spotify opnår sit første år med driftsoverskud
Live Nations mange koncerter bidrog væsentligt til disse resultater. I alt havde selskabet en omsætning på 135 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 2% sammenlignet med 2023 for koncertaktiviteter. Dette skyldes blandt andet en stigning i antallet af koncertgæster, der steg med 4% til hele 151 millioner koncertgæster verden over til mere end 50.000 arrangementer. Det er på trods af, at der i 2024 var 30% færre stadiumkoncerter end året før.
"2024 var live-musikkens største år hidtil, hvor kunstnere turnerede verden over, og fans mødte op i rekordantal," udtaler Michael Rapino, administrerende direktør for Live Nation i en pressemeddelelse. "2025 tegner til at blive endnu større takket være en omfattende global koncertplan, med flere stadionkoncerter end nogensinde før."
Live Nations datterselskab, Ticketmaster, har derudover behandlet over 106 millioner billetter, hvilket er en stigning på 3% i forhold til året før, hvor koncertaktiviteter udgør størstedelen af væksten.
Læs også: AI-ekspert: "Kunstig intelligens kan demokratisere kunsten
På trods af disse positive udsigter står selskabet overfor juridiske udfordringer fra det amerikanske justitsministerium, der søger at opdele selskabet. Ikke desto mindre forbliver efterspørgslen af koncertoplevelser stærk, med en betydelig stigning i stadionkoncerter og billetsalg indtil videre i år.
I Danmark har Live Nation Denmark ApS også oplevet vækst, selvom det årlige resultatopgørelse for 2024 ikke er offentliggjort endnu. Ifølge eStatistik havde selskabet i 2023 en bruttofortjeneste på 58,8 millioner kroner, hvilket var en stigning fra 48,1 millioner kroner i 2022. Årets driftsresultat var på 15,4 millioner kroner, hvilket var en stigning fra 10,4 millioner kroner i 2022.
2024 var fødselsåret for den nye Live Nation-festival Suset i Esbjerg, og i år debuterer en anden Live Nation-festival Forever i Viborg.
LÆS OGSÅ: KLUMME: Er du en fri lytter – eller en brik i Spotifys datamaskine?