Nyhed

Melvin Kakooza lancerer nyt hotspot i København for r&b og hiphop

Stedet "er skabt ud fra min kærlighed til musikken, festen og de gode vibes," lyder det fra Kakooza i et opslag på Instagram

Melvin Kakooza har lanceret et nyt hotspot i København i form af en r&b- og hiphop-cocktailbar. Multikunstneren offentliggjorde nyheden i et opslag på Instagram med teksten: 

"Jeg husker tydeligt min første halfest i Fredericia i 7. klasse. Musikken, energien, og at se folk danse – det var en magisk oplevelse, som satte sig fast i mig. Særligt R&B og hiphop ramte noget i mig. Det var lyden af fest, af fællesskab, af gode vibes. Den glæde tog jeg med videre i gymnasiet, hvor jeg var en del af festudvalget og elskede at skabe en god fest.

Senere blev det til hjemmefester, hvor netop R&B og hiphop altid var soundtracket til aftenen. Dans og god stemning var en selvfølge. Og det har egentlig altid ligget i kortene, at jeg en dag skulle tage det skridtet videre. For tre år siden begyndte jeg at drømme om at åbne mit eget sted i København – på min måde.


Nu er det endelig blevet en realitet. @kokocph er skabt ud fra min kærlighed til musikken, festen og de gode vibes. Jeg håber, at stemningen og følelsen bliver lige så god for alle jer, der har lyst til at kigge forbi. R&B og hiphop sætter tonen, cocktailsene er skarpe, og dansegulvet er åbent. Stay tuned – jeg glæder mig til at byde jer velkommen! @kokocph #2025moves." 

Se opslaget her:

Koko åbner fredag den 7. marts, ifølge stedets Instagramprofil.

Melvin Kakooza er multikunstner og (med)skaber af en lang række projekter som tv-serien Sunday og TV 2-programmet Helt sort. Foruden sine mange titler som tv-vært, manuskriftforfatter, standupkomiker og skuespiller har han også lavet sit eget talkshow Melvin Kakooza show. Han har desuden været vært på GAFFA-Prisen i 2020. 


LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza om sit værste festivalminde: Der var et fremmed par, der havde sex i MIT telt

ANNONCE