Nyhed

Rico Nasty udgiver nyt album i foråret

Tre år efter 'Las Ruinas' udgiver Rico Nasty sit nye album 'Lethal' den 16. maj. Første single "Teethsucker (Yea3x)" kan allerede høres nu.

Den amerikanske artist Rico Nasty gør comeback med et nyt album. Lethal bliver hendes første fuldlængdealbum siden Las Ruinas fra 2022 og udgives den 16. maj via pladeselskabet Fueled by Ramen.

Læs også: Jennie og Doechii udgiver en pulserende og attitudefyldt single

Forud for albummet har Rico Nasty udgivet singlen "Teethsucker (Yea3x)", som også har fået en tilhørende musikvideo. Sangen er produceret af Imad Royal og Rayman.


I en pressemeddelelse fortæller artisten, at "Teethsucker (Yea3x)" var den første sang, hun skrev til albummet, og det første samarbejde med Imad Royal, som også er albummets eksekutive producent: "Vi vidste med det samme, at denne sang var speciel," siger hun i udtalelsen.

Rico Nastys seneste album fik tre stjerner af GAFFAs anmelder, der blandt andet skrev:

"Nasty har derudover et balanceproblem med sine tekster. Enten bruger hun lidt for velkendte troper i smadder-trappen som “Kick your shit, you like Messi / yeah you my drug, ho, you my medicine”, eller også kammer hun helt over i de ekstreme emo-tendenser om dumme ekser og mismod. Albummets sidste tredjedel er stærkt betonet af sidstnævnte, og når musikken ikke helt kan bære de lidt ensformige budskaber hjem, fremstår numre som “Easy” og “Into the Dark” som lidt for ensformige."


Se musikvideoen til "Teethsucker (Yea3x)" her: 

LÆS OGSÅ: RICO NASTY-INTERVIEW: Rap-outsider uden filter


Denne artikel blev oprindeligt bragt i GAFFA Sverige og er oversat til dansk af GAFFA Danmarks redaktion.

ANNONCE