Mens du lå og sov, udgav popstjernen en ny single, hvor han får selskab med Kabusa Oriental Choir
Tobias Rahim har netop udgivet popsangen "Regntid", hvor han har allieret sig med det nigerianske kor, Kabusa Oriental Choir. Singlen kom2mer med en musikvideo, der blandt andet viser minder fra nogle af popstjernens koncertsucceser samt behind the scenes"-videoer.
Læs også: Anmeldelsen af Tobias Rahims ep ¿Happy Ending? fra 2023
Over et tungt og hurtigt beat leverer han et klassisk Rahim-popomkvæd, der med garanti får succes på dansegulvet. Samtidig formidler han en sårbarhed i linjer som: "De siger jeg har ændret mig, nu jeg anderledes / Men de der snakker, der har aldrig kendt mig / Og vi får det til at regne."
Pressemeddelelsen beskriver singlen som "en fortryllende og euforisk storm af en sang, der rammer som de første varme dråber efter en tørke. Et tegn på lysere tider, forår og sommer der ikke længere føles uendelig langt væk."
"Regntid" følger efter de tre populære hits "Bellevue" med D1ma, "Dark Room" med Icekiid" samt "Jylland", der alle blev udgivet sidste år.
Rahims seneste udgivelse er fra 2023, hvor han præsenterede ep'en ¿Happy Ending?. Ep'en fik stor ros fra GAFFA, der skrev: "Herkules-mesterværket udbygges med genfødsel fra den type død, hvor man bare skal op på hesten igen." Værket fik topkarakter i form af seks ud af seks stjerner, og anmelderen opsummerede: "Det her er ikke bare sange, der sætter sig på hjernen øjeblikkeligt. De slår rod i sjælen og bliver en del af dig. Rahim er barmhjertighed i lydfilsformat og ophøjer dansk musik til de øverste stader."
Nu er Tobias Rahim tilbage med ny musik, som du kan høre og se her:
LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2025: Afstemningen er i gang – gør din indflydelse gældende