Nyhed

Travis Scott drømmer om samarbejde med Taylor Swift og Sabrina Carpenter

Taylor Swift og Sabrina Carpenter er på Travis Scotts radar. Kan vi forvente et nyt samarbejde?

Travis Scott har aldrig været bange for at tænke stort, når det kommer til samarbejder. Uanset om det er med James Blake eller SZA, synes hans kreative energi aldrig at løbe tør. I et nyt interview med Billboard afslører rapperen, hvilke kunstnere der lige nu fanger hans interesse.

Læs også: Travis Scott genudgiver mixtape i anledning af ti-årsjubilæum

Den Houston-baserede rapper fortæller til Billboard, at han gerne vil arbejde med det anmelderroste psych-funk-band Khruangbin. Derudover nævner han også to popstjerner, man måske ikke umiddelbart forbinder med hans lyd - nemlig Taylor Swift og Sabrina Carpenter. Travis Scott indrømmer, at idéen om et samarbejde med de to superstjerner måske lyder skør, men han forsikrer, at han har noget særligt i tankerne: "Jeg har nogle vilde idéer", siger han i interviewet.


Taylor Swift og Sabrina Carpenter har begge domineret hitlisterne de seneste år, og sidstnævnte slog faktisk Scott i en tæt kamp om førstepladsen på Billboard 200 i 2024 med sit album Short 'n Sweet frem for Scotts 10-års jubilæumsudgave af Days Before Rodeo

Læs også: Taylor Swift slår endnu en rekord

Med sin historik for store samarbejder og uventede genreeksperimenter bliver det spændende at se, om Scotts drøm om at arbejde med Taylor Swift eller Sabrina Carpenter bliver til virkelighed. Et sådant samarbejde på tværs af genrer kunne uden tvivl udmønte sig i noget helt særligt, og med Scotts evne til at tiltrække store navne er idéen måske ikke så fjern, som den lyder.


LÆS OGSÅ: Her er soundtracket til din weekend

ANNONCE