Nyhed

Zar Paulo annoncerer kommende dokumentar

"Fra studiesessions på Amtssygehuset til P3 Guld til Roskilde Festival - det hele er med," lyder det fra bandet om dokumentaren Elendig Software.

Musikgruppen Zar Paulo har netop annonceret, at de udkommer med dokumentaren Elendig software - en Zar Paulo dokumentar til dette års CPH:DOX. Her kan man følge dem fra de for tre år siden udgav hittet "Klap for fædrelandet" til de stod foran en tætpakket Arena på Roskilde Festival.

Læs også: Fra Zar Paulo til Fritid: Hør forsanger Emil Vammens nye sideprojekt

Om dokumentaren skriver CPH:DOX: "Kan man både være musikalske stjerner og store nørder? Få svaret og en unik forsmag på legesyg og spritny serie om den danske poprocksucces Zar Paulo." Annonceringen kom i dag, den 21. februar, sammen med præsentationen af musikprogrammet til CPH:DOX 2025, hvor bandet optræder i forbindelsen med visningen af de første tre afsnit af dokumentarserien.


Samtidig delte Zar Paulo et opslag på Instagram, hvor de skrev:

"For tre år siden udgav vi "Klap For Fædrelandet". En sang vi følte åbnede en portal til en ny dimension for os som band. @oskar_dahl og @freja_roerkaer spurgte om de måtte følge os gennem portalen med deres kamera —> vi sagde ja, og så lod de filmen rulle de næste tre år. Fra studiesessions på Amtssygehuset til P3 Guld til Roskilde Festival — det hele er med. Vi synes fandme de har lavet et godt stykke arbejde, og vi glæder os kolossalt til at andre end os kan se med!"

Artiklen fortsætter efter opslaget.


I kommentarfeltet refererer bandet til deres anmelderroste Roskilde-koncert, som GAFFA tildelte seks ud af seks stjerner. Anmelderen skrev: "Det hele er så overvældende og ærligt. Jeg står helt tom for ord med åben mund og taknemmelig for at få denne oplevelse. Det her er en koncertoplevelse med et af nyere tids bedste danske bands. Det her var ikke bare en koncert. Den vil skrive sig ind i historien som et særligt øjeblik på Roskilde Festival 2024."


Læs også: Musik og magt med Pia Kjærsgaard: "Vi skal finde tid og rum til både opera og Grøn Koncert"

Kom med bag scenetæppet, når de fem musikere har premiere på de tre afsnit af Elendigt software-dokumentaren til CPH:DOX, den 29. marts i Bremen Teater. Find billetter til premieren her.

LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2025: Her er de nominerede – nu starter anden runde af afstemningen

ANNONCE