Vinylpladen har navnet "Brat And It’s Completely Different" og er efter sigende fyldt med hvidt pulver
Popstjernen Charli XCX har afsløret en unik vinyludgave af sit Brat-remixalbum Brat and It's Completely Different but Also Still Brat (2024). Den nye vinylversion får titlen Brat And It’s Completely Different og udkommer i et begrænset antal eksemplarer. Vinyludgaven indeholder de samme sange som remixalbummet, og hvert eksemplar er desuden overhældt med hvidt coke-lignende pulver.
Læs også: Er pop-girlies feminismens "knight in shining amour"?
Artiklen forsætter efter opslaget
Det oprindelige remixalbum indeholdt en imponerende liste af features, herunder Addison Rae og A.G. Cook på "Von Dutch", Lorde på "Girl, So Confusing", Robyn og Yung Lean på "360", Billie Eilish på "Guess" og Troye Sivan på "Talk Talk". Dua Lipa bidrog også med et spoken-word stykke. Derudover optrådte blandt andre Shygirl, Bon Iver og Caroline Polachek også på dette mastodont af et remixalbum.
Læs også: Brat har gennemgået en totalrenovering på godt og ondt
Da Brat blev udgivet, oplevede Charli XCX en hidtil uset stigning i popularitet, hvilket førte til succesfulde arenaturnéer og et headlinershow sammen med Troye Sivan. Nu står superstjernen klar til at optræde sammen med Chappell Roan, Sabrina Carpenter og Billie Eilish til det kommende Grammy Awards-show, der finder sted natten til mandag den 3. februar dansk tid. Med flere Grammy-nomineringer, herunder både "Record of the Year" og "Album of the Year" for albummet Brat, er Charli XCX en af de mest hypede musikere i 2024-2025.
LÆS OGSÅ: Disse rekorder kan blive slået ved Grammy Awards 2025