Ankesagen er rammesat til fem retsdage. GAFFA rapporterer med fra Vestre Landsret
Den 21. januar tages der hul på ankesagen om en dansk mand, der i 2024 blev kendt skyldig i en straffesag ved Retten i Aarhus for databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved at have svindlet sig til 2 millioner kroner i royalties ved ulovligt at manipulere med streams på musikstreamingtjenester. Derudover blev manden kendt skyldig for krænkelse af ophavsretten vedrørende 37 numre, som han ikke havde rettigheder til at udgive. Begge domme blev anket på stedet den 21. marts 2024, og nu skal sagen prøves i Vestre Landsret i Viborg. Du kan læse eller genlæse redaktionens historier om sagen her, hvor der også løbende bliver udgivet artikler fra de kommende retsmøder i Vestre Landsret.
Læs også: Straffesag om musiksvindel: Nu er dommen faldet
Gerningsmandens forsvarsadvokat meddelete efter domsfældelsen i Aarhus, at dommen ankes for frifindelse, da den dømte nægter sig skyldig.
Ankesagen er rammesat til fem retsdage den 21., 22. og 23. januar samt den 4. og 5. februar, og GAFFA følger sagen tæt. Her er, hvad vi ved om sagen:
Den danske mand blev i 2024 idømt 1 år og 6 måneders fængsel, hvoraf tre måneder skulle afsones med det samme. Resten af dommen er betinget. Derudover blev det besluttet, at retten konfiskerer 1 million kroner fra gerningsmanden samt 1 million kroner fra dennes egen virksomhed. På grund af sagens lange varighed betaler staten halvdelen af sagsomkostninger. Retten konfiskerer derudover en række elektroniske enheder såsom en iPad, computer samt en harddisk. Den mandens virksomhed skal derudover betale 200.000 kroner i bøde.
Straffesagen trak overskrifter i både ind- og udland, hvor The Guardian blandt andet beskrev den som "den første af sin slags". Ifølge mediet udtalte den daværende forperson, Anna Lidell, og næstforperson, Lasse Matthiesen, i fagforbundet for komponister og sangskrivere Autor, at sagen "er enestående, ikke kun inden for Danmarks grænser, men også globalt. Omfanget af streamingtallene er aldrig set før."
Læs også: Her er danskernes foretrukne svindelmetode, når der skal høres piratkopieret musik
Ved et retsmøde i 2024 afgav stifter af et dansk pladeselskab vidneforklaring. Her blev det beskrevet, hvordan stifteren indledte et samarbejde med den dømte tilbage i 2006 om digital distribution, da manden havde kontakt til det internationale distributionsselskab Ioda, som senere er blevet opkøbt af The Orchard. På daværende tidspunkt eksisterede streamingtjenester ikke, og den digitale distribution skulle derfor omfatte downloads fra platforme som eksempelvis iTunes. Efterfølgende fortsatte samarbejdet, så musikken kunne komme online via streaming. Her indgik gerningsmanden altså også som distributør for pladeselskabet.
Stifteren af pladeselskabet fortalte i retten, at samarbejdet ophørte i december 2015 uden konflikt, da stifteren skiftede til en anden distributør. Efter den 1. december 2015 havde gerningsmanden altså ikke længere tilladelse til at uploade musik til platformene og skulle også tage hele kataloget ned, så den nye distributør kunne uploade på ny. Stifteren fortalte, at han ikke selv havde opdaget, at der var sket misbrug med sine artisters musik.
Sagen omfatter fem danske folkemusikgrupper, som alle er signet hos pladeselskabet, og som altså har oplevet, at deres musik er blevet udgivet uden deres samtykke, hvor flere eksempler var blevet ændret i blandt andet tempo, længde og pitch.
Læs også: SPOTIFY: Det er ikke nok at opnå 1000 afspilninger i år... Sådan fungerer de nye streamingkrav
Ved retsmøderne i Aarhus var repræsentanter for Rettighedsalliancen til stede, hvor det kom frem, at organisationen blev bekendt med sagen i 2017 af deres medlemsorganisation Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund, som havde opdaget et "unormalt afspilningsmønster" på flere streamingplatforme hos deres fagforbundsmedlemmer. Rettighedsalliancen igangsætte derefter deres egen open-source undersøgelse og kontaktede også Spotify, som leverede et øjebliksbillede af 200 musikalske værker, hvor nogle album fik 0 til 8000 afspilninger på én til to dage fra et meget lille antal brugere.
Gerningsmanden erkendte, at det var hans brugerprofiler, der stod på listen af brugere i undersøgelsen, og som har afspillet de udvalgte værker. Blandt andet beskrev Spotify i deres undersøgelse, at en bruger "tilsyneladende" har afspillet den samme playliste 593, 593 og 596 gange over tre dage. Spotify oplyste blandt andet til Rettighedsalliancen, at 20 brugere afspillede omkring 36.000 numre på en uge. Den dømte har tidligere forklaret de mange abonnementer og de mange afspilninger med, at han i forbindelse med sit arbejde i musikbranchen skulle "lave en stikprøve ud fra et katalog på cirka 20.000 numre".
Læs også: Svindelsag: “Jeg blev rimelig rystet over det, vil jeg gerne indrømme”
I retten i Aarhus kom det frem, at den dømte havde 69 streamingabonnementer, hvoraf 20 abonnementer var til Spotify. I retten erkender den tiltalte, at hans streamingforbrug var stort, men forklarede altså de mange abonnementer med, at hans konsulentarbejde bestod i at "tjekke på tværs af enheder, styresystemer og browsere". Det er ikke kommet frem, hvordan svindlet konkret er foregået.
Dommen i Byretten i Aarhus blev blandt andet begrundet med, at “det ikke er ulovligt at have mange abonnementer, eller at afspille sin egen musik for at lytte til det”, men at retten fandt det bevist, at der var foretaget uautoriserede afspilninger. Her blev det blandt andet nævnt, at der i løbet af én uge i 2016 blev foretaget omkring 36.000 afspilninger, hvoraf 98% af afspilningerne var foretaget på sange, som den dømte modtog royalties fra.
Ukendt fremgangsmetode
Det ikke kommet frem, hvordan gerningsmanden konkret har foretaget svindlen med de mange abonnementer, men Spotify (og andre streamingtjenester) er i forvejen opmærksomme på såkaldte "streams-farms". Stream-farms dækker over servere, der gennem kunstig intelligens konstant streamer udvalgte sange, og dermed kunstigt genererer mange streams på ellers ukendte sange. Dette kan også foregå manuelt ved eksempelvis 20 mobiltelefoner eller computere, som er logget ind på hver deres bruger og er sat til automatisk at afspille den samme sang eller playliste igen og igen.
Denne ulovlige indtjening resulterer i, at streamshare-puljen hos eksempelvis Spotify bliver udhulet, og at indtjeningen til "rigtige" musikskabere og rettighedshavere bliver mindre. Derfor igangsatte Spotify flere regulativer i det forgangne år, som skal skabe flere penge til nogle, ingen penge til andre og bøder til de sidste.
Læs også: Konsulent nægter sig skyldig i musiksvindel: Havde 69 streamingabonnementer
Det inkluderede blandt andet en minimumsgrænse for, hvor mange streams en sang skal have, før den er royaltyberettiget på platformen. En sang skal i dag opnå 1000 streams, før der kommer kroner og ører i retningen af rettighedshaverne, og en del af de 1000 streams skal komme fra et ukendt antal unikke brugere. Kravet om streams fra x antal unikke brugere er netop for at sætte en kæp i hjulet på stream-farms, og derfor har Spotify heller ikke offentliggjort præcis, hvor mange unikke brugere der er tale om, da de "gerne vil forhindre aktører med dårlige hensigter i at udnytte systemet".
