De to har ikke udgivet musik siden udgivelsen af 30 Somre
Kesi red i slutningen af 10'erne på en bølge af hits med "Følelsen", "God dag" og "Kom over", og rapperen havde med produceren Hennedub fundet hitformularen. Kesis sjette studiealbum 30 Somre (2022) satte dog punktum ved det årelange samarbejde, og de to har ikke udgivet musik sammen siden 2022. Nu tyder det dog på, at vi igen kan se frem til flere Hennedub- og Kesi-hits.
Læs også: Skål for 30 somre mere, Kesi
Hennedub offentliggjorde for nyligt en såkaldt "Januar-dump", et opslag på Instagram med billeder fra januar, hvor det sidste billede i serien viser produceren i studiet med Kesi. Kesi repostede også selv billedet på sin Instagram story.
Artiklen fortsætter under opslaget
De to musikere samarbejde sidst om albummet 30 Somre i 2022, der med hits som "Skør for dig" med Jada og "Mona Lisa" med Lord Siva, blev taget særdeles godt imod. GAFFA krediterede dengang albummet med fire stjerner og tildelte, særligt Hennedub, de fine ord: "For det første må man tage hatten af for produktionen. Hennedub har indgraveret sig i Kesis diskografi som et hulemaleri på en urokkelig klippe. Der er ikke det nummer på pladen, som virker ufærdigt eller i mangel af noget. Alle trommer, alle beats, alle drops ligger på tværs af sangene snorlige og er konstant veloplagt supplement til Kesis fraseringer."
Hennedub har dog hverken været særlig aktiv på sociale medier eller på den danske musikscene siden udgivelsen, der skaffede ham prisen for "Årets Producer" til The Voice Prisen i 2022. Nu tyder det dog på, at han er vendt tilbage. Og det er ikke kun med Kesi. Opslaget viser nemlig også produceren i studiet med Thor Farlov og Aphacas bassist Bertram Ask Plauborg Rasmussen.
Hør 30 Somre her:
Kommentar: Dansk rap er blevet en holdsport – men er det en farlig leg?