Nyhed

Peter Sommer udvider sin kommende turné

I forbindelse med sin kommende albumudgivelse besøger musikeren 18 danske byer

I oktober sidste år annoncerede Peter Sommer, at han ville tage sin nyeste single "Broerne I Paris", og et efterhånden kompakt hitkatalog, under armen, når han i foråret 2025 besøger Danmarks fire største byer på sin kommende turné. Nu kan musikeren så fortælle, at han udvider turnéen med 18 nye koncerter i forlængelse af udgivelsen af sit kommende album Verdens Volume. Se hvor han spiller nederst i artiklen.

Læs også: PETER SOMMER FYLDER 50: Sådan har vi anmeldt ham gennem årene

Albummet udkommer den 14. marts, og på turnéen kan publikum, ifølge en pressemeddelelsen, opleve flere nye sange der "letter på hatten til franske og belgiske ikoner som Serge Gainsbourg og Jacques Brel og de allerstørste hits fra Peter Sommers 20 år lange solokarriere – alt sammen opført af et inferno af et rockband i et ekstravagant sceneshow oplyst af drømme, melankoli og tvivl - med tekster solidt rodfæstet i den danske virkelighed anno 2025." 


På scenen vil Peter Sommer få selskab af det til lejligheden skræddersyede band bestående af Palle Hjorth, Selina Gin, Anders Bach, Lars Skjærbæk, Søren Zahle og Jacob Haubjerg.

Billetsalget er i gang og billetter kan købes her.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se de flotte fotos af Peter Sommer fra alle årene

ANNONCE