Nyhed

Sara Indrio vender tilbage til Stockholm på ny single

Sara Indrio løfter sløret for det kommende albums tema med ny bagudskuende single

Sanger, sangskriver og musiker Sara Indrio har slået kræfterne sammen med guitarist Lars Skjærbæk. Sammen har de skabt albummet Observer, der udkommer den 14. marts. Nu sparker Sara Indrio 2025 i gang med den første singleudgivelse ”Goodbye Stockholm”. Kun en uge efter, den 17. januar, udkommer den anden single "Super Human".

Læs også: "The Godfather of Gloom" lever videre i os alle

På "Goodbye Stockholm” dykker Sara Indrio, ifølge en pressemeddelelse, ned i minderne fra den by, hun tilbragte hele fem år i, mens hun spillede med eliten af svensk musik. Med nostalgiske tilbageblik til fortiden markerer singlen lyden for det kommende album, hvor tilstanden er et gennemgående tema. 


Desuden fremgår det af meddelelsen, at Sara Indrio på det kommende album stempler ind i en sound og en stemning, som flere steder trækker tråde til Leonard Cohen, men mest af alt musikerens store bagkatalog og sound som sanger/sangskriver.

Sara Indrio debuterede tilbage i 2004 med debutalbummet Dark Clouds, Silver Linings. Musikerens bagkatalog tæller i dag hele syv albums, det seneste under navnet The Prosody of Everything fra 2024. 

Hør den første single her:


Soleima udgiver håbefuld single

ANNONCE