"Dit yndlingsbands yndlingsband" annoncerer nyt album og global sommerturné
Efter en udsolgt verdensturné i 2023, med koncerter i Royal Albert Hall, Operahuset i Sydney og på Glastonbury, vender Sparks nu tilbage med turnéen MAD! Tour, som tager dem til Japan, Europa og Storbritannien.
Førstesinglen "Do Things My Own Way" fra Sparks’ kommende 26. studiealbum er allerede ude nu, og billetsalget til turnéen starter den 7. februar, hvor man kan købe billetter til Sparks koncert den 7. juni i DR Koncerthuset.
Hør singlen her. Artiklen fortsætter under opslaget.
Men hvem er Sparks? Og hvorfor er de omtalt som "dit yndlingsbands yndlingsband"? Bandet har opnået en nærmest mytisk kultstatus. Siden 1972 har brødrene Ron Mael (keyboard) og Russell Mael (vokal) balanceret på kanten af det store gennembrud uden aldrig at træde ind i mainstreamen. Trods støtte fra Todd Rundgren og Bob Dylans manager Albert Grossman slog duoen aldrig igennem i USA, men på trods af dette fik de deres første hit i London med sangen "This Town Ain’t Big Enough for Both of Us" fra 1974.
Læs også: Kvinderne i massivt overtal ved uddeling af ny musikpris
Gennem årtierne har Sparks bevæget sig gennem genrer som glamrock med sangen "Kimono My House" og elektronisk disco med "No.1 in Heaven", der er skabt sammen med Giorgio Moroder. Også synthpop berører duoen på sange som "Gratuitous Sax & Senseless Violins". Sparks’ popularitet har svinget, men deres indflydelse er stor. Brødrene er tidligere blevet kaldt for "det største band, du aldrig har hørt om," og "dit yndlingsbands yndlingsband", og er blevet anerkendt af generationer af kunstnere fra Joy Division og Duran Duran til Depeche Mode, Björk, Beck og mange flere. Produceren Jack Antonoff har endda sagt, at "al popmusik er en re-arrangeret version af Sparks," og Beck har tidligere udtalt, at "hvis du sætter dig ind i en turnébus med en gruppe musikere, vil samtalen før eller siden falde på Sparks." Dette udtaler Antonoff og Beck musikdokumentaren The Sparks Brothers fra 2021.
Dokumentaren skabte øget opmærksomhed omkring duoen, der nu er blevet kendt globalt, og som til sommer kan opleves i Danmark.
LÆS OGSÅ: Spark holder kvalitetsfanen højt