Singlen ledsages af en kraftfuld musikvideo, der oser af attitude og powerful energi.
Den Aarhus-baserede raptrio Skammerens Døtre udgiver singlen "Stiletter" i dag, den 2. maj. Siden 2022 har trioen gjort sig bemærket på den aarhusianske undergrundsscene med deres energi, selvsikkerhed og skarpe tekster.
Læs også: Elsker du hiphop? Her er 10 koncerter, du skal høre på Spot
Musikalsk bevæger Skammerens Døtre sig inden for moderne genrer i hiphop, dril og trap. Deres tekster er både relaterbare og provokerende, og afspejler ungdommens virkelighed.
Om den nye single skriver pressemeddelelsen: "'Stiletter' drypper af selvtillid, feministisk flex og bars. Forestil dig Cardi B, GloRilla og Ice Spice fanget i et Aarhus-gaderæs - råt, rap og 100% girlboss-mode."
Singlen ledsages af en kraftfuld musikvideo, der oser af attitude og powerful energi.
Ifølge pressemeddelelsen bringer Skammerens Døtre noget nyt til den danske urbanscene. I en mandedomineret genre bryder de lydmuren med deres ufiltrerede take på moderne hiphop - og de er kun lige begyndt.
Skammerens Døtre kan opleves live på Spot Festival i morgen, lørdag den 3. maj, når de indtager Drivhuset i Volume Village.
Du kan se musikvideoen til "Stiletter" her:
LÆS OGSÅ: Volume Village præsenterer fremadstormende lineup til Spot