Årets prismodtagere har "med enestående grundighed og mod belyst den strukturelle sexisme i musikbranchen - et tabubelagt emne, som dokumentaren formåede at få hele Danmark til at forholde sig til."
Ethel-prisen er netop blevet uddelt for niende gang på Spot Festival 2025. Prisen blev uddelt inden Laura Zianis koncert i Musikhusets Lille Sal. I år tildeles prisen til de tre dokumentarister Line Ritz, Sandra Haugaard og Ole Tornbjerg for DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen (2024).
Læs også: LYDEN AF MOD: Nyt projekt skal kortlægge sexisme i musikbranchen
Prisen er stiftet af pianist, komponist og studielektor Pia Rasmussen, og er opkaldt efter den engelske komponist, forfatter og feminist Ethel Smyth, som levede i årene 1858 til 1944. Om Ethel-prisen skriver pressemeddelelsen:
"Prisen gives til personer, der har gjort en særlig indsats for at fremme vilkårene for kvindelige musikere, og som har været med til at fremme kønsbalancen og diversiteten i det danske musikliv (...) Ethel-prisen er en politisk pris, og derfor vægtes den impact, prismodtageren har haft på ligestillingen mellem kønnene højest."
Prisen består af en "Ethel" - en skulptur, der forestiller Ethel Smyth, skabt af billedhuggeren Malene Bjelke samt 25.000 kroner. Den blev uddelt første gang i 2017 under Spot Festival.
Priskomitéen begrunder blandt andet udvælgelsen af de tre dokumentarister med ordene: "Med enestående grundighed og mod har de belyst den strukturelle sexisme i musikbranchen - et tabubelagt emne, som dokumentaren formåede at få hele Danmark til at forholde sig til."
Sidste år blev prisen tildelt musiker Pernille Rosendahl, året forinden til multikunstner Annika Aakjær, og i 2022 gik den til GAFFAs daværende chefredaktør Sidsel Thomassen.
Ethel-priskomitéen giver denne begrundelse for årets pris til de tre dokumentarister:
"Med enestående grundighed og mod har de belyst den strukturelle sexisme i musikbranchen - et tabubelagt emne, som dokumentaren formåede at få hele Danmark til at forholde sig til. 1,3 millioner danskere så med, da 13 kvindelige musikere trådte frem og fortalte om grænseoverskridende adfærd, krænkelser og diskrimination baseret på køn.
Nogle ser måske dokumentarens to afsnit som om de primært handler om to mænd. Men løfter man blikket og tager sensationsbrillerne af, bliver det tydeligt, at første afsnit grundigt afdækker den sexisme, unge og uerfarne kvinder mødes med i branchen, mens andet afsnit viser, hvordan sexismen fortsætter i nye former – selv når man er lykkedes med at etablere sig. Denne afdækning er nødvendig for at forstå problemets fulde omfang og for alvor at kunne gøre op med det.
Gennem to års intenst arbejde har de tre dokumentarister talt med over 150 kilder - mennesker med sårbare historier, som det krævede stort mod at fortælle offentligt. Trods pres fra både branchen og dem kritikken rettede sig imod, holdt de fast i en fagligt og etisk grundig tilgang. De modstod krav om større sensation og valgte i stedet at fokusere på de dybere, strukturelle problemer, som skaber et helt uanstændigt arbejdsmiljø for kvinder i musikbranchen.
Dokumentaren lykkedes med at gøre det komplekse konkret: At vise, at ét myggestik kan man leve med, men tusind myggestik bliver man sindssyg af. På den måde rakte forståelsen langt ud over musikbranchens grænser og gav flere modet og sproget til at sige fra - i alle brancher og sammenhænge.
Op til udsendelsen blev de mødt af massivt pres, rygter og trusler. Selv da Danmarks Radio i perioder tvivlede på, om dokumentaren ville kunne engagere en bred offentlighed, stod de fast - solidarisk med deres kilder og med en urokkelig respekt for ordentlighed og journalistisk håndværk.
Line Ritz, Sandra Haugaard og Ole Tornbjerg har med ukuelig vedholdenhed, solidaritet og mod skabt en dokumentar, der ikke blot beskrev en virkelighed – men gav os, både kvinder og mænd, muligheden for at ændre den. Og for det, tildeler vi dem årets Ethel-pris."
LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Den her debat må ikke ende ved Martin Brygmann
