Nyhed

Kind mod Kind inviterer til pre-release

I eftermiddag har du mulighed for at komme med til pre-release på </3-vinylen.

Kind mod Kind udgav debutalbummet </3 tilbage i marts 2024, og nu udkommer de langt om længe med vinylen. Udgivelsesdatoen er sat til den 15. maj, men allerede i dag har du mulighed for at få fingre i pladen.

Læs også: Her er soundtracket til din weekend

Det skriver den københavnske femkløver i et opslag på deres Instagram. Her inviterer de til en ekslusivt pre-release, og i deres nyhedsbrev fremgår det, at lokationen bliver H15 i Kødbyen og at arrangementet finder sted fra kl. 16-21 i dag, den 8. maj.


I nyhedsbrevet lyder invitationen på, at bandet ikke selv har stået med pladen i hånden endnu og gerne vil dele øjeblikket med deres fans. Du har derfor mulighed for at svinge vejen forbi og åbne kasserne med dem, købe et eksemplar og måske få en lille krusedulle på den også.


Bandet vil også spille et dj-sæt og inviter ellers bare til et uformelt og åbent arrangement, hvor du kan tage en ven under armen og drikke en øl i baren.  

Hvis ikke du befinder dig i København, er det også muligt at fange Kind mod Kind rundt på nogle af de danske festivaler, hvor de blandt andet spiller i Aarhus til den elektroniske festival Kaleido Festival lørdag den 21. juni.

Ellers kan du give </3 et lyt, og læse Gaffas firestjernede anmeldelse af albummet i mellemtiden.


LÆS OGSÅ: Her er alle anmeldelserne fra Spot Festival

ANNONCE