Liam Gallagher afviser udmelding om bandets fremtidige planer.
Liam Gallagher har offentligt modsagt Oasis-manager Alec McKinlay, efter at han i et interview afviste muligheden for ny musik eller yderligere koncerter fra det gendannede britiske rockband.
Læs også: Oasis-manager snakker ud om planer for nyt album
Udmeldingen fra Alec McKinlay faldt i et interview med Music Week, hvor han udtalte, at Oasis’ kommende 2025-reunionturné bliver bandets sidste, og at fans ikke skal forvente nye udgivelser.
"Det er en mulighed for de fans, der ikke har set bandet, for at opleve dem – eller i det mindste for nogle af dem," forklarede manageren og tilføjede: "Der er ingen planer om ny musik."
Men kort efter interviewet, onsdag den 14 maj, har Liam Gallagher sat spørgsmålstegn ved disse påstande. I et opslag på X skrev sangeren: "De eneste, der kommer til at træffe nogen som helst beslutninger om Oasis' fremtid, er MIG og RKID (Noel Gallagher, red.), så lad os bare tage én dag ad gangen."
Læs Liam Gallaghers svar i kommentaren til dette opslag. Artiklen fortsætter herefter.
liam I don't know who the manager of Oasis is, but his attitude of telling us that after this tour there will be nothing more was not very biblical.
— Maxi (@MaxiGonzalez_23) May 14, 2025
Udtalelsen kom som svar til en fan, der kritiserede McKinlays udlægning og skrev, at det ikke virkede “særlig bibelsk”, at afvise alle fremtidsudsigter. Liam tog dermed direkte afstand fra sin managers kommentarer og insisterede på, at beslutninger om Oasis’ fremtid alene ligger hos ham selv og hans bror, Noel Gallagher.
Debatten om Oasis’ fremtid er blevet intensiveret i takt med forberedelserne til bandets første fælles turné i mange år. Selvom McKinlay har beskrevet turnéen som et afsluttende kapitel, lader det til, at i hvert fald Liam ikke anser døren for at være helt lukket. Eller i det mindste vil han selv bestemme, om den er det eller ej.
Der er i øjeblikket ingen officiel udmelding fra Noel Gallagher, som endnu ikke har kommenteret McKinlays interview eller Liams reaktion.