Nyhed

Miley Cyrus afslører tracklisten til sit kommende album

Albummet består af 13 sange og udkommer i slutningen af maj.

Miley Cyrus har afsløret tracklisten til sit kommende album, Something Beautiful, der udkommer den 30. maj via Columbia Records. Det skrev Variety i går, den 19. maj. 

Læs også: Miley Cyrus udgiver endnu en single før albumudgivelse

Den 13-numre lange trackliste blev præsenteret i et 23 sekunders langt teaserklip, i går den 19. maj, i forbindelse med albummets tilhørende kortfilm. I billedeteksten skrev Miley Cyrus mandag morgen: "Alle 13 sange har en særlig plads i mit hjerte." I videoen kan man høre sangen "Easy Lover" i baggrunden, hvor Cyrus synger linjerne: "You make it hard to touch another / Anything goes when we’re under covers / But you’re not an easy lover." 


Artiklen fortsætter under opslaget.


Something Beautiful er produceret i samarbejde med den grammy-vindende producer Shawn Everett. Miley Cyrus har tidligere teaset for, at musikken og de visuelle rammer er inspireret af Pink Floyds konceptalbum The Wall (1979), dog med en mere glamourøs og popkulturel indpakning. Albummet ledsages af en kortfilm, som har premiere på Tribeca Film Festival den 6. juni og kan ses i amerikanske biografer fra den 12. juni. 

På albummet får Miley Cyrus selskab af gæsteoptrædener fra supermodellen Naomi Campbell og musikeren Brittany Howard, der er kendt fra rockbandet Alabama Shakes. Indtil videre har Miley Cyrus udgivet fire singler fra albummet: "Prelude", "Something Beautiful", "End of the World" og senest "More to Lose". 

LÆS OGSÅ: Miley Cyrus-fans skal ikke vente meget længere

ANNONCE