Nyhed

NorthSide- og Roskilde-aktuelle artister bliver soundtrack til kendt racerspil

EA har offentliggjort soundtracket til F1 2025.

Snart kan du race derudaf som en ægte Formel 1-kører, når EA lancerer F1 2025 i slutningen af måneden. Og der er fart over feltet på EA’s annonceringer. I et blogopslag deler de ”Everything You Need To Know.”, og her finder du PC-specifikation, præstationslister, detaljer om de grafiske forbedringer, der er foretaget siden F1 2024 – og ikke mindst soundtracket til årets spil.

Læs også: Jubilæums-genlyt: Det pandemiske hyperpopmanifest

Den 26 numre lange liste rummer blandt andre NorthSide-aktuelle The Dare’s ”I Destroyed Disco.” Roskilde- aktuelle Jamie XX’s collab med Honey Dijon ”Baddy On The Floor” er også at finde på listen. Jamie XX besøgte sidst Danmark i marts, hvor han fik en firestjernet anmeldelse og ordene ”Den britiskte dj levede op til sin formodede vision med sit massive sansebombardement,” med på vejen af GAFFAs anmelder.


Hertil rummer listen et remix af Alfie Templemans ”Just A Dance,” mens fremtrædende kunstnere som Ellie Goulding, Slayyyter og Katy B også er at finde på soundtracket. Hvis du er nysgerrig på hvem, der ellers får lov at sætte lyd til det populære racerspil, så er der en komplet liste i slutningen af artiklen.

"Drevet af en banebrydende række af superstjernekunstnere, producere og nye talenter, indfanger F1 25-soundtracket den intensitet, innovation og internationale ånd, der definerer udvalget af genrer og sporten," lyder det i en pressemeddelelse fra EA. Men det slutter ikke her. EA har nemlig også annonceret, at F1 2025 vil få en originalt sound score, som kan høres, når spillet kommer ud.  

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival 2025: Stadig for ung, stadig for gammel – stadig ved at miste grebet

ANNONCE