Nyhed

PREMIERE: Polite udforsker den følelsesmæssige arv på ny single

På fredag udkommer singlen "Gen Wealth" sammen med en musikvideo, som du allerede nu kan få en forsmag på her.

Efter at have skudt året i gang med singlerne "Analysis Paralysis" og "Heyday" er Polite nu klar med sit tredje udspil "Gen Wealth", som udkommer i morgen, den 9. maj, via det københavnske pladeselskab Konkylie. 

Læs også: Polite: "Jeg skrev musik i tyve år uden at vise det til nogen"

Ifølge en pressemeddelelse vender hun "endnu engang blikket indad; denne gang med en legende, valselignende lyd, der smelter melankoli og lethed sammen." 


Om den nye single fortæller pressemeddelelsen: "Med sit karakteristiske mix af drømmende guitarer, spøgelsesagtige klaverfigurer og ærlige tekster, undersøger Polite de usynlige ar, vi bærer med os fra generation til generation. 'Gen Wealth' stiller spørgsmålet: Hvad hvis den egentlige arv ikke var materiel, men følelsesmæssig? Med linjer som 'The road is all clear / The road's full of holes' balancerer Polite mellem håb og fortvivlelse i en sang, der føles både velkendt og foruroligende ny. Den cirkulære bevægelse i musikken forstærker tekstens tema om, hvordan vi gentager historier, vi knap forstår." 

I forbindelse med singleudgivelsen annoncerer Polite samtidig sin kommende debut-ep, der går under titlen The Green House Has Been Asking About You, og som udkommer i september. 

Polite kan opleves live til september, når hun tager den nye ep under armen og spiller to headliner-koncerter den 12. september på Ideal Bar i København og den 19. september på Radar i Aarhus. 


Du kan købe billetter til koncerten i København her og Aarhus her

Se den stemningsfulde musikvideo til "Gen Wealth" her: 


LÆS OGSÅ: Ny artist Polite debuterer med single og musikvideo

ANNONCE