Nyhed

Smukfest afslører årets elektroniske program

"Forvent vægtløshed og eksistentielle rysteture, når både internationale og danske artister slipper dig løs i kosmos," varsler festivalen.

Smukfest har netop afsløret årets elektroniske program, der bliver præsenteret på scenen The Hood. Her kan festglade gæster opleve navne som Arcando, Bless You, Elsked, Joy (Anonymous) og Rune Rask.

Læs også: Smukfest-plakaten har fået vokseværk

"Gør dig klar til elektronisk overvældelse," teaser festivalen og fortsætter: "Vi kunne prøve at sætte en etikette på. Trap, dubstep, dance-pop, future house, electronica... eller noget helt udefinerbart genialt. Elektronisk musik nægter heldigvis at lade sig tæmme. Så vi har samlet det bedste af det brede spektrum. Værsågo’ at gå på opdagelse i dagens offentliggørelse - vores elektroniske program på The Hood. Forvent vægtløshed og eksistentielle rysteture, når både internationale og danske artister slipper dig løs i kosmos."


Se alle artisterne nedenfor. Artiklen fortsætter efter opslaget.


Sammen med annonceringen præsenterer festivalen konceptet Smukflex, der ifølge en pressemeddelelse er "tiltænkt dig, der ved allerede nu, at du skal til bryllup fredag eller lørdag under Smukfest. Måske skal du nå et tidligt fly, på arbejde eller andet, der kommer i vejen i din festivalkalender." Få mere information om Smukflex her.

Smukfest afholdes i Skanderborg den 3. til 10. august 2025. Find informationer og billetter her, hvor du også kan skrive dig på venteliste til de udsolgte dage.

Læs også: Sidste års højdepunker og lavpunkter fra Smukfest


ANNONCE