Nyhed

Søren Huss udlever skjult drøm på det store lærred

Til sommer udfolder den garvede musiker nye facetter af sin lyd.

På Fars Dag, den 5. juni, får den danske spillefilm Sønnike premiere i landets biografer. Her debuterer Søren Huss som filmkomponist med sit første fulde soundtrack til en spillefilm.

Læs også: En aften med Søren Huss "alene på scenen"

Op til premieren tager Huss på forpremiere-turné, hvor han giver intimkoncerter i forbindelse med udvalgte visninger af filmen. Det gælder Aarhus, Odense, Gentofte og ved gallapremieren i København, der finder sted i Grand Teatret den 27. maj.


Se turnéplanen nedenfor. Artiklen fortsætter herefter.

"Søren Huss har i mange år drømt om at skrive musik til en film. Det er første gang nogensinde, at han har skrevet alt musikken til en spillefilm," lyder det i pressemeddelelsen. Her fremgår det også, at titelnummeret "Fra mine tanker til min mund" udkommer den 27. maj.


Efter premieren vises Sønnike i omkring 60 biografer landet over. Filmen kredser om familierelationer og faderskab og er instrueret af debutanten Jesper Quistgaard. I hovedrollerne finder man de unge talenter Morten Agerholm og Bertram Bisgaard.

Se traileren til Sønnike her:


Læs også: Anders Agger inviterer til en samtale om det største og det sidste

ANNONCE