”Gravsten” er balstyrisk og genkendelig vellyd
Meget er sket i verden, siden vi sidst hørte nyt fra Balstyrko. Den danske trio, der senest lod høre fra sig med singlen ”Boegereden” i 2019, har ikke gjort meget væsen af sig de seneste år – og man skal helt tilbage til 2009 for at finde deres hidtil eneste album, Jagten paa noget, der med dets blanding af poetisk urbanmelankoli og genrebrydende lydlandskaber satte et markant aftryk på den danske musikscene.
Læs også: Anmeldelse af Balstyrkos Jagten paa noget
Hvis man gik og håbede på mere fra dem, så er ventetiden i dag forbi. Balstyrko er nemlig tilbage med en ny single, ”Gravsten”, der udkommer i dag, og selvom titlen kunne antyde det modsatte, er der intet dødt over udspillet. Tværtimod. Trioen – bestående af Blæs Bukki, Ane Trolle og Ormen – lyder præcis som sig selv: en lydlig cocktail af elektronisk indie, skramlet jazz, sprukken folkemusik og afdæmpede beats, der til sammen skaber den umiskendelige Balstyrko-lyd.
”Gravsten” føles som et inderligt kram fra en gammel ven, man ikke har set i årevis, men stadig tænker på med jævne mellemrum. Musikalsk og lyrisk balancerer nummeret mellem det stoisk melankolske og det stille håbefulde. Vokalt smelter Blæs Bukki og Ane Trolles stemmer stadig sammen i det særlige, hviskende nærvær, der har været deres varemærke siden starten.
Der er ingen revolution i den nye single, men det føles hverken dovent eller tilbageskuende. Balstyrko har altid eksisteret i deres eget afsondrede rum, og ”Gravsten” er endnu et eksempel på, at det rum stadig findes – og stadig føles nødvendigt at træde ind i.
Læs også: Genopvakt balstyrisk magi med mørhedsgaranti
