Nyhed

Stort internationalt navn aflyser sin Roskilde-optræden

Ved dette års Grammy Awards indkasserede han hele fem nomineringer for sin hitlisteplagende musik.

Country-hiphopperen Shaboozey har aflyst sin optræden på dette års Roskilde Festival grundet uforudsete omstændigheder. Det meddeler festivalen i et opslag på Instagram, hvor det samtidig lyder, at de arbejder på at finde en afløser.

Læs også: Frivillighed er festivalernes rygrad

"Desværre har Shaboozey valgt at aflyse sin koncert onsdag den 2. juli på årets Roskilde Festival på grund af uforudsete omstændigheder. Vi arbejder på at finde en afløser," skriver festivalen i opslaget. 


Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.


Shaboozey udgav sit første album, Lady Wrangler, i 2018, som blev efterfulgt af albummet Cowboys Live Forever, Outlaws Never Die i 2022. Musikken kombinerer elementer af pop, hiphop og country fusioneret til genreflydende beats, som Shaboozey skiftevis synger og rapper over med sin karakteristiske AutoTune-stil.
Rapperen medvirkede desuden på to sange fra Beyoncés album Cowboy Carter (2024), hvorefter han opnåede sit første kommercielle gennembrud med sit tredje album, Where I’ve Been, Isn’t Where I’m Going (2024). Det skete særligt med singlen "A Bar Song (Tipsy)", som lå på Billboard Hot 100 i hele 19 uger og i skrivende stund har over 1 milliarder streams på Spotify alene. 

LÆS OGSÅ: Han skal optræde på Roskilde Festival, men hvem er den femdobbelte Grammy-nominerede countrymusiker?

ANNONCE