Nyhed

Brian Eno overasker med nyt eksklusivt album

I forbindelse med albummet taler den eksperimenterende musiker ud om teknologiens potentialer og skyggesider.

Den britiske musiker og producer Brian Eno har uden varsel udgivet sit nyeste soloalbum Aurum. Albummet, der udkom den 20. marts, er eksklusivt tilgængeligt på Apple Music og udnytter tjenestens spatial-audio teknologi.

Læs også: Spotify svarer på kritik – med hundrede milliarder kroner

Med Aurum fortsætter Eno sin lange musikalske karriere, der nu tæller hele 30 soloalbum. Albummet indeholder 11 numre og har en samlet spilletid på én time og 19 minutter.


I forbindelse med udgivelsen deltog Eno i en samtale med Zane Lowe fra Apple Music, hvor han diskuterede albummet, brugen af spatial-audio samt sine tanker om kunstig intelligens. I interviewet fortæller Eno om, hvordan han på sine tidligere album også arbejdede meget med rumfornemmelsen:

"Det var meget immersivt. Nogle af dem (sangene, red.) havde 12 eller 20 forskellige lydkilder. Men den eneste måde, jeg virkelig kunne lave en version af det, som en lytter kunne høre, var at optage det i stereo – hvilket selvfølgelig fjerner hele eller det meste af den rumlige dimension.

Med den nye spatial-audio-teknologi som Apple Music benytter, kan Eno dog frierer gengive den ønskede lydoplevelse.


Læs også: Celine Dion advarer fans mod "uautoriseret AI-genereret musik"

Ifølge NME udtrykte Eno deruover i interviewet en bekymring over, hvordan AI er udviklet og ejet af en lille gruppe aktører: "Det største problem for mig ved AI er ikke AI i sig selv. Det handler om, at teknologien ejes af de samme få mennesker, og jeg har mindre og mindre interesse i, hvad de mener, og stadig større kritik af, hvad konsekvenserne af deres arbejde har været."


I samtalen reflekterede Eno desuden over sin egen tilgang til teknologi og musikproduktion. Han har altid været interesseret i at udforske nye teknologier og deres utilsigtede kreative anvendelser: "Alle musikteknologier er interessante, fordi de ofte bliver brugt til noget andet end det, de oprindeligt blev designet til." Han fremhævede guitar-distorition som et eksempel på en effekt, der oprindeligt var en fejl, men som nu er blevet en essentiel del af moderne musik.

Hør Aurum her.

LÆS OGSÅ: AI-ekspert - Kunstig intelligens kan demokratisere kunsten

ANNONCE