Nyhed

Dayyani udgiver single med grammy-nomineret producer-duo

Sangen handler om at ville være der for nogen, som måske ikke er klar til at tage imod, forklarer musikeren.

Den danske musiker Dayyani er klar med endnu en single i samarbejde med den britiske producer-duo Crate Classics. Sangen har titlen "Ask If You're Okay" og udkommer i dag den 14. marts. 

Læs også: Fem scoops i dagens Smukfest-annoncering

Om den nye sang udtaler Dayyani i en pressemeddelelse:


"'Ask If You’re Okay' handler om at føle sig frustreret over ikke at få lov til at være der for en, man virkelig holder af. At der er intet i verden man hellere vil, end at give dem et kæmpe kram og sige alt nok skal gå, men at det i virkeligheden overhovedet ikke er det de har brug for, og dét er også okay." 

Det er ikke første gang Dayyani samarbejder med Crate Classics. I december 2023 udgav de singlen "Can You Believe It?", som blev spillet på BBC Introducing i Storbritannien og P3 i Danmark.

Crate Classics er en Grammy-nomineret, platin-certificeret producer-duo bestående af Jamie Rodigan og Aaron Horn. De har tidligere samarbejdet med kunstnere som Ayra Starr, Mark Ronson og Beam samt co-produceret kæmpehittet "Woman" med Doja Cat.


Læs også: VIDEO: Dayyani udgiver livesessions fra Statens Museum for Kunst

Dayyani udgav i oktober 2024 sit anmelderroste debutalbum, Recipe for Love, som modtog fire stjerner af GAFFA. Anmelderen beskrev albummet med ordene:

"På mange måder står Dayyanis Recipe for Love som et utroligt gennemført konceptalbum, der formår at skildre de forskellige stadier i forelskelsen, med alt hvad de indebærer af op- og nedture, på rammende vis. Indimellem er det dog som om, at albummet vil lidt for mange steder hen, i bogstavelig forstand."


Dayyani kan opleves på en lang række festivaler til sommer, herunder Roskilde Festival og Smukfest 2025. 

Du kan lytte til "Ask If You're Okay" her: 

LÆS OGSÅ: Dayyani: Her er otte sange, der betyder noget særligt for mig

ANNONCE