Nyhed

Svenske mestre i melankoli giver dansk koncert

Metalbandet gæster Danmark som led i en større europæisk turné.

Det svenske band Katatonia lægger vejen forbi Amager Bio den 18. december som en del af deres kommende europæiske turné. Turnéen begynder den 11. november i Tampere, Finland, og afsluttes den 20. december i Stockholm.

Læs også: Spot Metal afslører årets line-up

Den kommende turné markerer Katatonias tilbagevenden til Danmark i 2025, hvor de vil blive ledsaget af Evergrey og Klogr. Katatonia har gennem årene gjort sig bemærket for deres melodiske dødsmetal og melankolske kompositioner.


Bandet har mere end tre årtier bag sig, og har siden deres start som hardcore death metalband, de seneste år bevæget sig over i de mere mørke og dystre afarter af såkaldt progressiv rock/metal og doom. I 2023 udgav de albummet Sky Void of Stars, som var deres første udgivelse på Napalm Records. Albummet fik fem ud af seks stjerner af GAFFA. Her blev albummet beskrevet med følgende ord:

"Katatonia er, 30 år efter deres debutplade, naturligvis ikke hyggespredere. Dog har jeg sjældent lyttet til et album, der har så stor en live-affinitet eller en dansbarhed som Sky Void of Stars. Katatonia har opnået et helt nyt niveau: tilgængeligt, uden at være påtrængende, dystert uden at være klynkende. Meget mere kan næsten ikke lade sig gøre."

Mere info kan findes gennem hjemmesiderne Ticketmaster og Amager Bio, hvor billetter også kan findes.


Lyt til Sky Void of Stars her.

LÆS OGSÅ: Legendarisk metalgruppe er et medlem fattigere


ANNONCE