Den engelske hitmager har færdiggjort sit kommende album og teaser samtidig en ny single.
Ed Sheeran har netop delt et klip på Instagram, hvor han er i studiet med producer og sangskriver Ilya Salmanzadeh (Lisa, Ariana Grande). I videoen kan man se ham danse entusiastisk rundt til sit endnu ikke udgivne nummer ”Azizam,” som også ligger i en 30 sekunders preview-udgave udgave på YouTube.
Læs også: Mumle skriver for at forstå, hvad der sker
Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.
I klippet hører vi Sheerans vokal i følgeskab af Citizens Of The World Choir på teksten: “And if love’s just a game, come and play / Azizam / Meet me on the floor tonight / Show me how to move like the water / In between the dancing lights / Be my, be my Azizam,” ovenpå et dance-beat.
I tekstbeskrivelsen til opslaget skriver “Shape Of You”-sangeren: ”Album færdigt. Single snart. Som I kan se er jeg meget spændt.”
Opdateringen kommer i kølvandet på et en surprice-optræden i New Orleans, hvor Ed Sheeran i selskab med brass-bandet The Soul Rebels spillede "Azizam" for første gang.
Der har ellers længe hersket spekulationer om, hvornår den engelske sanger ville udgive ny musik. I maj sidste år nævnte han via MusicNews at han ikke ville udgive musik i 2024. Hertil tilføjede han: ”Jeg nyder at være på turné. Sidste år udgav jeg to album, mens jeg var på turné, og det er en mundfuld at turnere og udgive samtidigt. Så jeg har lavet noget ny musik, men jeg holder fast i det lige lidt endnu.”
Yderligere sluttede Ed Sheeran år 2024, med at fortælle at han havde lagt sidste hånd på sit kommende album, hvortil han udtalte sig om pladens lyd: "Det føles, som om jeg er på vej tilbage til big pop for første gang i lang tid".
Det kommende album, som efter sigende hedder Play, markerer Sheerans første album siden 2023-albummet Autumn Variations, der var efterfølgeren til hitalbummet - (Subtract) (2022). Sidstnævnte skulle være sidste album i Sheerans langt-løbende matematik-tematiserede albumserie.
Hvornår Play udkommer ved vi ikke endnu, men meget tyder på, at det er på Sheerans sociale medier, at man skal holde sig til, hvis man vil have de sidste nye opdateringer.
Og indtil da kan du søge tilbage i hans hits her: