Nyhed

Er Drake på vej ind i den musikalske boksearena igen?

"De seneste dage har det været svært for os alle at ignorere podiet," skriver musikeren på sociale medier og varsler et nyt kapitel.

"Jeg voksede op som én, der undgik konflikter, og jeg har altid set det her som en sport, hvor min pen vandt guld. Men de seneste dage har det været svært for os alle at ignorere podiet." Sådan starter Drake nattens skriv på Instagram, hvor han kunne tænkes at referere til sin tidligere beef med Kendrick Lamar, skriver NME

Læs også: Drake versus Kendrick Lamar: En kongelig affære

Drake fortsætter: "Jeg forstår, at dette næste kapitel måske får jer til at føle jer utrygge, men jeg håber, I ser min ærlighed som klarhed og ikke velgørenhed, der besvarer nogle af de spørgsmål, især de ubesvarede beskeder, I har sendt mig." 


Se opslaget her. Artiklen fortsætter efter opslaget.


I den kryptiske besked er det uklart, om det "næste kapitel" refererer til, at Drake vil genoptage beefen med Kendrick Lamar og træde ind i den musikalske boksering for runde to. Det er ikke første gang, at han har antydet dette, men hans seneste album, $ome $exy $ongs 4 U fra februar 2025, indeholdt ikke umiddelbare referencer til fejden eller diss til Kendrick Lamar.

Læs også: Albumanmeldelse: Hvor mange skud har Drake egentlig tilbage i bøssen?

For en måned siden nåede beefen mellem Drake og Kendrick Lamar et højdepunkt under Super Bowl Halftime-showet, hvor et helt stadion sang med på Lamars diss-track "Not Like Us". Linjen "Tryna strike a chord and it's probably A-minor" blev set som en hentydning til, at Drake angiveligt foretrækker at date yngre personer.


I øjeblikket har Drake anlagt sag mod Universal Music Group, som han beskylder for at fremme et "fejlagtigt og ondsindet billede" af ham gennem promoveringen af diss-tracket. I sagsdokumenterne påpeges det, at Drake bliver omtalt som pædofil i teksten. Læs mere om injuriesagen her

LÆS OGSÅ: Alle taler om hende, men hvordan blev hun hiphoppens nye store stjerne?

ANNONCE