Vinderen af prisen for Årets Hardrock/metaludgivelse blev afsløret ved GAFFA-Prisen 2025 i Amager Bio.
Årets Danske Hardrock/metaludgivelse: Livløs - The Crescent King
Det danske melodiske dødsmetalband udgav deres tredje album The Crescent King, som har fået fornemme anmeldelser og af mange bliver kaldt deres hidtil bedste. Albummet er et konceptalbum om menneskehedens undergang på baggrund af blandt andet menneskets hovmod, og musikalsk blander det dødsmetal med elementer af progressiv rock.
GAFFAs anmelder vurderede albummet til fire ud af seks stjerner og beskrev det således:
- Super aggressiv up-tempo-metal med massevis af temposkift i midterdelen, kraftfulde rytmer og power-taps.
Vi ønsker Livløs stort tillykke med prisen! Se hvem der ellers har vundet en eller flere af de gyldne G'er ved dette års GAFFA-Prisen her.